Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Man kommer på plejehjem, fordi man aldrig mere kommer til klare sig selv eller sit hjem!

Af: Pia Brændstrup - 5. december 2016 11:45 58

Ældreområdet med dårlig pleje - mangel på værdighed blandt ældre er øverst journalisternes på dagsordenen i øjeblikket.
Det kommer op en gang i mellem, men der sker ligesom ikke rigtigt noget. Jeg tror, det skyldes, at vi grundlæggende ikke forholder os til problemet før vi står i det til halsen. Der er ikke mange besøgende på plejehjemmet med mindre det, drejer sig om ægtefællen eller ens forældre. Og heller ikke her, er der kø foran indgangen.
Der bliver lavet politiske beslutninger ud fra en forudsætning, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Når et menneske kommer på plejehjem eller har brug for hjemmepleje, skyldes det, at man ikke længere kan klare sig selv.
Det er ikke af bekvemmelighed, eller fordi man f.eks. har lyst til at flytte et andet sted hen end der, hvor man bor.
Det skyldes, at man har brug for hjælp.

I dag er plejehjemmene indrettet sådan, at man har sin egen lejlighed og dermed sit eget hjem, som man så skal passe - præcis som da man boede hjemme.
Problemet er bare, at man ikke kan klare hverken sig selv eller sit hjem. Det er derfor, man er på plejehjem.
Et plejehjem er et hjem, hvor man skal plejes. Når vi i stedet vælger at kalde et plejehjem for en plejebolig, vil jeg tillade mig at påstå, det skyldes, at raske pårørende og politikerne ønsker at få det til at lyde, som om det er noget andet end det er. I den daglige debat går snakken om mad, miljøer, udsigt og meget andet.
I virkeligheden vil jeg påstå, at vi slet ikke kigger på, hvilke behov det enkelte menneske har.
At behandle folk med værdighed er lig med at finde ud, hvem personen er og derfor behandle og kommunikere i overensstemmelse med det, man opdager.

Det er vores sundhedsvæsen slet ikke gearet til.
Derfor burde vi tage konsekvensen af de valg, vi, som samfund har lavet og stå på mål for, at det er det, vi vil.

I hjemmeplejen og på plejehjemmet løser vi opgaver præcis, som vi gør på hospitalerne. Vi tager IKKE individuelle hensyn. Vi udfører bundne opgaver. Og fordi vi arbejder med noget andet end det, vi har som formål, bliver alle frustrerede. Det gælder både personalet, pårørende og ikke mindst den gamle, der har brug for hjælp.
Det er her, uværdigheden opstår.

Den, der skal hjælpes på toilet, er da ligeglad med, hvordan udsigten fra stuen er eller om maden er lavet på plejehjemmet eller i et centralt køkken!
De fleste vil bare gerne være fri for at besørge i bukserne – præcis ligesom plejepersonalet gerne vil være fri for at tørre op, når det er sket i bukserne eller i sengen.

Alt service koster penge, og tingene bliver mere og mere besværlige fordi rammerne har ændret sig.
I dag er plejehjemsbeboerne lokaliseret alene i hver sin 2 værelses lejlighed.
Den ekstra plads på stuen bliver så brugt til møbler, de ikke sidder i og som kan minde dem om en tid, der var engang, og måske med et tv de ikke kan se og måske ikke engang tænde selv. De er ikke længere er tvunget ud i dagligstuen, når de kommer ud af sengen. Dvs. den enkelte plejehjemsbeboer venter på hjælp alene uden at kunne se nogen overhovedet.
Det samme gælder personalet. De kan heller ikke se nogen af beboerne. Derfor tager alt ting bare længere tid.  

Både på et plejehjem og på et hospital er der tale om opbevaring, indtil problemet er løst.
Forskellen er ikke så stor
På hospitalet kommer man for at blive rask. Derfor får man en behandling, så man bliver rask. Hvis man kunne være hjemme, ville man være hjemme.
På plejehjemmet kommer man, fordi man venter på at dø. Derfor sker der kun en vedligeholdelse af livet, indtil man dør. Hvis man kunne være hjemme, ville man slet ikke komme på plejehjem.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed