Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Kalk er ikke bare kalk

Af: Jesper Pedersen - 12. januar 2018 10:00 897

Kalk er ikke bare kalk                                                                              

 

At fysisk træning og kalktilskud er godt for knoglerne er de fleste enige om, men langt fra alle er klar over, at der er flere forskellige typer kalktilskud, og at de har langt fra samme egenskaber. Kalk er nemlig ikke bare kalk.

 

Kalktilskud mod osteoporose
Motion og kalktilskud er nogle af de vigtigste våben i kampen mod knogleskørhed. Knogleskørhed – eller osteoporose som lidelsen også kaldes – udvikles over år, og er defineret som én af Danmarks otte folkesygdomme. I Danmark er der er mellem 500.000 – 600.000 personer, som lider af knogleskørhed – men kun omkring 160.000 er i behandling.(1)


De forskellige typer kalktilskud

Når man taler om kalk (Calcium) og kalktilskud til forebyggelse af knogleskørhed – samt tilskud til den daglige kost – så taler man hovedsagelig om tre forskellige kalkforbindelser, som alle har forskellige betingelser for optagelsen i kroppen.


Calcium c
arbonat er den type kalkforbindelse, der er vanskeligst for kroppen at optage. Calcium carbonat er nemlig afhængig af tilstedeværelsen af mavesyre for at kunne optages i kroppen. Det er grunden til, at det anbefales at man altid indtager denne form for calcium i forbindelse med et måltid, hvor tilstedeværelsen af mavesyre er størst. Lider man af ”for meget” mavesyre og i den forbindelse tager medicin – f.eks. syrepumpehæmmere – som nedsætter produktionen af mavesyren, kan kroppen få store problemer med at optage Ca lcium c arbonat. Man får med andre ord ikke gavn af sin investering.


Undersøgelser viser, at ved korrekt indtagelse sammen med et måltid optages 12–39% af den indtagne mængde Calcium Carbonat (2).

 

Calcium c itrat er et calciumsalt af citronsyre (citrat), som er en syrebærer i sig selv – og derfor er optagelsen ikke betinget af mavesyren. Calcium citrat kan hjælpe personer med lav mavesyreproduktion med tendens til forstoppelse og kan være et bedre alternativ end Calcium carbonat til personer, som har gennemgået eksempelvis en Gastric Bypass. I sådanne tilfælde er mavesyreproduktionen ofte nedsat, fødeindtagelsen ikke særlig høj, og man får ikke tilstrækkeligt kalk gennem kosten. Undersøgelser har dog ikke vist en væsentlig bedre optagelse af Calcium citrat end C alcium c arbonat (3).

 

 

Calcium-Citrat-Malat

derimod, er bundet til både citronsyre (citrat) og æblesyre (malat). Denne sammensætning gør forbindelsen basisk og den store fordel ved dette er, at Calcium Citrat Malat med fordel kan indtages af alle og på alle tidspunkter af døgnet. Dog er det mest optimale tidspunkt for indtagelse en halv time før sengetid, da kalkomsætningen i kroppen er størst om natten.

 

Optagelsen af Calcium-Citrat-Malat er ikke afhængig af tilstedeværelsen af mavesyre eller kost, da kalktilskuddet først bliver udløst i tarmens basiske miljø, hvor kroppen i forvejen optager vitaminer og mineraler fra kosten. I tarmen opløses Calcium-Citrat-Malat og en langt større del af kalken bliver optaget og udnyttet end hos de andre typer calcium. Studier har påvist, at 27–53% af den indtagne mængde kalk optages i kroppen med Calcium-Citrat-Malat, hvilket er betydeligt mere end for Calcium Carbonat og Calcium Citrat (2). Desuden har Calcium-Citrat-Malat langt lavere indflydelse på kroppens jernoptagelse (4).

 

Ved valg af kalktilskud til behandling – eller forebyggelse – af osteoporose, er det af stor vigtighed at vælge et produkt der er testet for høj optagelighed. Det sikrer nemlig valuta for pengene og tryghed og den størst mulige effekt. Kalk er nemlig ikke bare kalk.


Henvisninnger:

(1)Sundhedstyrelsen – Fakta om knogleskørhed

(2) Miller JZ, Smith DL, Flora L, Slemenda C, Jiang XY, Johnston CCJ. 1988 Calcium absorption from calcium carbonate and a New form of calcium (CCM) in healthy male and female adolescents. AM J Clin Nutr. 48:1291-19

(3) R.P. Heaney, M. S. Dowell and M. J. Barger-Lux: Absorption of Calcium as the Carbonate and Citrate Salts, with Some Observations on Method.

(4) Deehr MS, Dallal GE, Smith KT, Taulbee JD, Dawson Hughes B. Effect of different calcium sources on iron absorption in postmenopausal women.

Kommende events

Dagens Virksomhed