Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Høje forårstemperaturer har sat flåtsæsonen er gået i gang.

Af: Pia Brændstrup - 15. marts 2019 12:25 286

Høje forårstemperaturer har betydet, at flåtsæsonen er gået i gang.

Flåtsæsonen afhænger af temperaturen

Høre temperaturer betyder at skovflåterne vågner fra deres vinterhi.
Det betyder at menneskerne også skal vågne op for at være opmærksomme på den risiko, som skovflåterne udgør.

 

Ifølge Rene Bødkers, epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet er sommeren er stadig højsæson, men nogle gange udgør flåterne udgør en større risiko, fordi man ikke tjekker for dem udenfor højsæsonen.

Det gælder også mange hunde- eller katteejere, som også kan have nemmere ved at overse flåter og igler på deres husdyr, når flåtsæsonen kommer tidligere end forventet.

 

Flået er smittebærende af sygdommen Borrelia.

Flåterne kan være potentielt farlige for både mennesker og dyr, fordi hver ottende flåt er smittebærer og tusindvis af danskere bliver bidt årligt. Heraf får 150 Borrelia-infektion.
Men det er ikke kun mennesker, der kan blive syge af flåterne. Ifølge dyrelæge Morten Nissen kan uopdagede flåter kan give feber og ledbetændelse hos dyrene, og hvalpe og killinger risikerer blodmangel.

 

Bare ben giver nem adgang

Flåterne ender ofte på tøjet, hvorefter de bevæger de sig op ad kroppen, til de finder bar hud. Det kan være elastikken på strømperne eller hvis flåterne er kommet på bukserne, går de efter området omkring livremmen og maven, og hvis man har bare ben under sine bukser er der direkte adgang til huden.

Det er varme og en særlig lugt, der får flåten til at reagere, når den sidder klar i græsstrået og venter på en krop at suge blod fra. Det er derfor, nogle mennesker oftere bliver bidt end andre.

 

Undgå at blive bidt

1. Hold dig på stierne i skoven.
2. Bær høje gummistøvler og lange bukser, hvis du bevæger dig ud i højt græs og krat.
3. Hold øje med din hud undervejs og tjek for flåter.
3. Børst dem af, hvis du ser dem på dit tøj, og skift, når du kommer hjem fra skoven.
4. Tjek efter flåter igen, når du er kommet hjem.
5. Hvis huden omkring biddet reagerer sådan, skal man gå til lægen.

 

Hvis du er blevet bidt

Hvis det begynder at kradse eller klø på huden kan du være bidt af en flåt.  I det tilfælde bør du hurtigst muligt få fjernet flåten, da nogle sygdomme, som Borrelia, har størst risiko for smitte 24 timer efter flåtbidet. TBE-virussen smitter dog allerede indenfor få minutter.

Sådan gør du:

1. Fjern flåten ved at bruge neglene, en speciel flåttang (fås på apoteket) eller en pincet.
2. Grib fat så tæt på huden som muligt og forsøg at hive hele flåten ud.
3. Hvis hovedet bliver siddende inde i huden, fjerner du også det.
4. Vask bidstedet grundigt med vand og sæbe.
5. Hvis der gå hul på flåten, bør du sørge for at få vasket væsken væk.
6. Hvis der opstår infektion efter et flåtbid, bør du søge læge.

 

Borrelia

Symptomer: Infektionen kan komme efter et flåtbid, og risikoen for sygdommen findes i hele Danmark

1. Det første tegn på Borrelia viser sig inden for få uger i form af et rødt ringformet udslæt omkring det sted, hvor flåten har bidt.

2. Infektion kan, hvis den ikke bliver behandlet, sprede sig til bl.a. hjernen (neuroborreliose), og ansigtet kan også blive ramt af muskellammelser.

3. Desuden kan der opstå hovedpine, nervesmerter og stivhed i ryg og nakke.

 

Behandling:

Man kan ikke vaccinere mod Borrelia, men de fleste stadier af sygdommen kan behandles med antibiotika.
I sjældne tilfælde kan skaderne dog være kroniske.

Så mange bliver syge:
Der findes ingen samlede tal på, hvor mange der behandles for Borrelia, men der registreres omkring 180 tilfælde af neuroborreliose om året i Danmark.

 

TBE-virussen

Symptomer:

Virussen kan smitte gennem flåtbid, og mens der tidligere kun forekom tilfælde på Bornholm, er den også registreret få tilfælde i resten af landet.

Tegn på smitte ses oftest i to-fasede forløb – først som influenzalignende symptomer over nogle dage, og efter en periode uden symptomer kan en tredjedel smittede herefter risikere at vise tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber, talebesvær og lammelser.

 

Behandling

Der findes ingen specifikke stoffer, der kan behandle virussen og dødeligheden er på 1-2 pct. Man kan vaccinere mod TBE, og det rådes der til, hvis man ofte opholder sig i skov og krat.

 

Så mange bliver syge:
Der bliver registreret omkring tre tilfælde af TBE om året på Bornholm.
Siden 2008 er der også blevet fundet flåter med TBE-virus ved Viborg i Midtjylland samt ved Tokkekøb i Nordsjælland.
Virussen spreder sig i vores nabolande.


Kilde: Statens Serum Institut

Kilde: Naturstyrelsen

 

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed