Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Har du hudsult?

Af: Halfdan Thiim - 17. februar 2017 14:59 2060

Mange ældre lider af hudsult. Hvis du ikke kender til begrebet, betyder det såmænd at folk, der ikke får fysisk kontakt og nærvær nok, kan blive direkte syge af det. Der er heldigvis mange metoder til at komme hudsulten i møde – også selvom man er blevet alene eller bor på plejehjem.

 

Hvad skyldes hudsult?

Huden har brug for at blive aktiveret og stimuleret gennem hele livet, nøjagtigt som vores muskler eller hjerne har brug for dette for at fungere optimalt. Huden er kroppens største organ, hvorfor det kan synes meget naturligt at mennesker kan ’visne’, hvis man ikke har fysisk kontakt med andre mennesker.

Mange mennesker går dog galt i byen, når de tænker, at hudsult skyldes, at man ikke har et intimt forhold til et andet menneske. At være intim er selvfølgelig en del af det at undgå hudsult, men det er langt fra den eneste eller mest betydningsfulde faktor.

Hudsult skyldes primært, at vi er blevet for dårlige til at røre ved hinanden. Et kram, et klap på skulderen eller et godt håndtryk - der er mange måder at imødekomme hudsult, hvis blot vi huske at gøre det.

Her giver vi dig et par eksempler på forskellige måder at få den fysiske kontakt med et andet menneske, som mennesker i alle aldre kan gøre brug af.

 

Manicure og pedicure

For især ældre mennesker kan det være svært at skulle tage ’det første skridt’ og aktivt gøre noget for, at opnå fysisk kontakt til andre mennesker. Heldigvis findes der mange gode alternativer til dette, hvor den fysiske kontakt er en naturlig del af en ydelse.

Eksempelvis kan man få lavet en manicure eller pedicure, hvor en professionel tager sig kærligt af neglene på enten hænder eller fødder – eller begge dele?

 

En tur til fysioterapeut

En anden ydelse der er forbundet med berøring er noget så simpelt som en tur til fysioterapeut. For mange ældre ville dette desuden kunne kombinere to sunde tiltag – at få rørt kroppens muskler og led, samtidig med at man selv bliver berørt. En fysioterapeut hjælper sine klienter til at udføre diverse øvelser korrekt, hvorfor man får den fysiske berøring.

 

Fået syet et nyt sæt tøj

En sidste måde hvorpå man kan komme hudsult i møde, er ved at tænke i traditionelle baner. Hvor de fleste mennesker ville gå ind i en butik og hive et sæt tøj ned fra hylder og bøjlestænger, er der bare noget anderledes og bedre ved at få syet et sæt nyt tøj.

Det at få syet et sæt nyt tøj er en dejlig måde at forkæle sig selv. Ja, det er måske en anelse dyrere end at hive et sæt ned fra hylderne. Men på den anden side er det heller ikke kun stoffet, man betaler for. Med i prisen får man nemlig en vis form for intimitet fra skrædderen, når denne fx skal tage mål eller rette det nye sæt tøj til med knappenåle. Denne del af handlen er let at glemme, selvom det for mange kan være den vigtigste investering.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed