Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

H.K.H Prins Henrik er død - og døden kommer til os alle

Af: Pia Brændstrup - 16. februar 2018 09:27 401

 

H.K.H Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot.

I ugen der er gået oplevede vi igen at være en del af den historie, der hele tiden bliver skrevet.

Som alle ved sov H.K.H Prins Henrik stille ind på Fredensborg Slot tirsdag aften. Uanset hvilket forhold vi havde til ham, blev hans død et anliggende for alle, som har været transmitteret i tv og på alle medier.

Trygheden er forsvundet - også selvom man er dronning i Danmark

Med H.K.H Prins Henriks død vil dronningen opleve det samme, som alle vi andre, nemlig et stort savn over, at trygheden ved at have sin mand ved sin side de sidste 51 år er forsvundet.
Hun skal i gang med at arbejde sig igennem sorgen over at miste, og ensomheden i de stuer, der tidligere var fyldt af 2 sjæle.
Det kan godt være, at de ofte opholdt sig hver for sig, både i forbindelse med pligter og fritid, men stuerne har alligevel været fyldt med den andens tilstedeværelse - også på afstand.

 

Dronningen har været gennem et langt svært forløb.
Hun skulle først gennem det lange demens udredningsforløb med de mange sorger, det giver at se den mand, hun kendte så godt, smuldre for øjnene af hende. Samtidig hun skulle at opleve utrygheden over, hvad andre tænker og opdager, før man selv ved, hvad der er galt, og magtesløsheden ved at skulle dække over de mangler, hun opdagede hos sin mand hen af vejen.
Det tror jeg er svært, uanset om man er dronning eller ej.


Sorg og lettelse

Jeg tror også, hun på en eller anden måde er lettet. Lettet over at han fik fred, og over, at han ikke skulle lide mere - over at hun fik ham hjem, før han døde - over at hun selv var hos ham - og over at hun fik hele familien samlet omkring sig i de omgivelser, han elskede at være i.

Det er jo netop det, der er dilemmaet. Man er lettet og ked af det på samme tid. Sorgen over at miste rammer os alle, og når vi i morgen skal med til begravelsen, vil der være mange, der genoplever sorgen, fordi man netop kan sætte sig i samme situation.
Vi har nemlig været der - mange af os.

 

Uanset hvordan vi oplever et dødsfald, er der altid sorg involveret. Vi kommer ikke udenom.
Når vi er til begravelse, oplever vi sorgen over det, vi selv har mistet, eller det, vi er bange for at miste. Grunden er, at vi ved, at vi ender der alle sammen, uanset om vi forholder os til det eller ej.
I livet mister vi mest til sidst. Og heldigvis for det. Men savnet og katestrofen er lige stor for den, der mister, uanset om personen, man mister, er 70-80-90 eller 100 år.

 

Jeg hørte en præst udtale noget, jeg ikke helt havde tænkt på selv.
”Begravelsen er et overgangsritual.” - Det hjælper os i den svære overgang af at give slip på noget, vi elsker, så vi kan komme videre til en ny hverdag. Den hverdag som er vores ven, fordi vi kender den, og derfor er trygge ved den.
Når forandringen opstår via et dødsfald, som er helt uigenkaldeligt, har vi brug for en markering, hvor vi har lov til at forholde os til og vise den sorg, vi oplever for at kunne komme videre med en ny hverdag.

 

Hvis sorgen bliver hængende er det en god idé at se en terapeut eller psykolog, fordi sorgen er et forløb, man skal komme gennemleve.

Den ”normale” sorg består af 4 faser:
– Chokfasen                 (varer i øjeblikke op til et par døgn)
– Rektionsfasen             (varer i 4-6 uger)
– Bearbejdningsfasen     (varer 6-12 måneder)
- Nyorienteringsfasen     (starter efter ca. 1 år efter dødfaldet)
Kilde: Johan Cullberg

På pensionist.dk vil vi gerne kondolere til hele den kongelige familie.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed