Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Guide: Find den rigtige el scooter til dit behov

Af: Redaktionen - 31. august 2017 15:10 422

Der findes mange måder at komme fra A til B, men når det begynder at knibe med at komme længere omkring, end du kan gå – og hvis du heller ikke har mulighed for at benytter dig af en cykel. Så kan det være en mulighed at kigge efter et godt og solidt hjælpemiddel, så du stadig kan komme omkring og gøre dine daglige ærinder. En el scooter kunne være et rigtig godt udgangspunkt, og alt afhængig af dine behov og interesser, kan el scooteren erhverves i mange forskellige udgaver. Få et godt overblik i denne guide om el scootere.

Er det blevet tid til at finde en god el scooter, så er der flere ting, som er værd at overveje, inden du investerer i dit nye køretøj. En el scooter er et rigtig godt hjælpemiddel til at komme fra A til B, eller hvis du bare vil ud og nyde en tur i nærområdet. At være gangbesværet er ikke ensbetydende med, at der ikke kan skabes oplevelser i hverdagen.

Det daglige behov

For at vælge den helt rigtige el scooter, er det alfa og omega at overveje hvilket behov du har for transport i dagligdagen. Der findes nemlig køretøjer til et hav af formål. Det er derfor vigtigt at finde frem til det hjælpemiddel, som passer bedst ind i din hverdag.

Tænker du, at bruge din el scooter til indkøb, så er en 3 hjulet el scooter et rigtig godt bud, da de ofte er lettere og mindre at manøvrere rundt med. Der findes flere city modeller, som er smallere og yderst velegnet i supermarkeder eller i shopping centre, hvor pladsen kan være trang. Vil du bruge din el scooter til indkøb, er det også en god idé at overveje en el scooter med kurv.

Hvis du ønsker at benytte din el scooter til længere ture, og måske en tur i skoven, hvor terrænet kan være ujævnt og bakket, så findes der naturligvis også modeller til disse formål. Her kan det være en fordel at vælge et tungere køretøj og meget gerne en 4 hjulet el scooter, som er bedre til netop de længere tur i andet terræn end asfalt. De 4 hjulede el scootere er mere stabile og fungere i realiteten som en lille bil.

Har du været vant til at tage på rejser, og stadig ønsker at opleve en masse, så findes der også el scootere til rejse-formål. Rejse el scootere er særligt nemme at have med omkring, da de kan skilles ad uden brug af værktøj.

Priser på el scootere og bevilling af tilskud

El scootere kan erhverves i mange udgaver, og ligeledes vil der være mange forskellige priser på el scootere. Kort sagt, så kan der investeres i el scootere fra 5.000 kroner og op efter, alt afhængig af, hvilken model du ønsker. Såfremt du ønsker at få vurderet hvorledes der kan bevilges tilskud til dit køretøj, kan du kontakte din kommune, som vil vurdere den individuelle situation.

Design og farve

El scootere findes i flere farver og mange typer af designs. De fleste benytter sig af en rød eller en sort el scooter, da disse farver generelt er neutrale og passer til ethvert formål, som el scooteren skal bruges til. Af designs kan det være værd at overveje hvor let eller hvor tung et køretøj, som tiltaler dig. Skal el scooteren være simpel og nem at betjene, eller må der gerne være lidt ekstra funktioner på den.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed