Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Erfaren veteran fra Aalborg skal hjælpe andre veteraner

Af: Pia Brændstrup - 21. juni 2016 13:49 117

Egne oplevelser fra bl.a. Kosovo er vigtigt ballast for at kunne forstå veteranerne og støtte dem i kontakten med Aalborg kommune.  

Veteran bliver veterankoordinator

Henry Sørensen er blevet ansat som veterankoordinator i Aalborg Kommune, for at hjælpe veteraner og pårørende i kontakten med Aalborg Kommune.
Begrundelsen for det nye initiativ er, at det er vigtigt, at hjælpen tager udgangspunkt i soldaternes egne behov.
Det er en måned side,n at ordningen gik i gang, og udgangsounktet har været at finde ud af behovet er og få skabt nogle kontakter.
Henry Sørensen har ikke været i tvivl om at arbejdet var vigtigt og oplever, at henvendelser fra forskellige veteraner allerede begynder at komme ind.
Han fokuserer på, at de "taler samme sprog", fordi det giver mulighed for at forstå de historier og de oplevelser, som de har med sig i rygsækken.

Selv været afsted

Henry Sørensen har tidligere været ansat ved Hærens Operative Kommando og Trænregimentet.
Han har været udsendt til Kosovo i 2001 og 2009. I 2001 havde han velfærdsopgaver, hvilket bestod i at støtte soldaterne bl.a. med praktisk hjælp. I 2009 var han tilknyttet Militærpolitistationen.

Aalborg Byråd afsatte i 2016 midler til oprettelsen af den nye stilling, som har til huse i Aalborg Kommunes Sygedagpengehus.
Stillingen er lavet for at støtte veteraner i kontakten med Aalborg Kommune, og samtidig at udvikle hjælpen til veteranerne.
Veterankoordinator Henry Sørensen har desuden valgt samtidig at fokusere på et godt samarbejde med Forsvaret, herunder Veterancentret, og de forskellige veteranorganisationer.

kontakt

Kontakt til Veterankoordinator Henry Sørensen, hens-jobcenter@aalborg.dk,
Telefon 9982 7372

Foto venligt stillet tilrådighed af Aalborg kommune, fotograf Lena Rønsholdt

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed