Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Er vi bange for døden og enkestanden?

Af: Pia Brændstrup - 27. november 2018 03:00 1622

Er vi bange for enker - i sociale relationer?

Jeg har fået en henvendelse i vores brevkasse som berørte mig dybt.

Faktisk så meget at jeg ikke umiddelbart kunne svare på den. Jeg vil lade vores spørger selv forklare, hvad henvendelsen gik ud på.

 

Jeg har mistet mind mand - og nu også min omgangskreds!

Jeg undres hver dag. Jeg mistede min mand i januar efter svær sygdom i 3 år

I disse år har vi haft en omgangskreds på ca. 90 personer - også årene før, men de holdt alle ved i de sidste år. Ikke sådan, vi så alle hver uge. Nogle kun til fester hos os eller dem eller med lange mellemrum.
De sidste 5 uger inden min mands død, havde vi 80 besøg (det kunne være strengt) - stor deltagelse til hans bisættelse - god kroafslutning - og så var det det.

Om lidt bli'r her stille

Præsten sagde herhjemme, jeg nu måtte huske, at efter bisættelsen ville der blive en larmende stilhed

Det skal jeg da lige love for.


Jeg tror, jeg har kontakt med ca. halvdelen i ny og næ.
Mens min mand var syg, blev vi tilbudt hjælp til dette og hint, hvilket vi dog selv klarede - som jeg nu også selv klarer alt, har ikke behov for hjælp. Jeg klarer hus og have, og hvad der ellers er, men alligevel undres jeg.


Ikke et tilbud om hjælp - ikke fordi jeg vil have hjælpen, men kan alligevel ikke forstå det.
Når jeg en sjælden gang inviteres ud til andet end familien, er jeg alene. Nu er det ikke længere til de 3 retter som før og aldrig sammen med par.

 

En god ven ringede og spurgte, hvordan jeg havde det, og da havde jeg lige alle de spørgsmål som ovenfor.
Guud, svarede hun. Her havde jeg lige tænkt at invitere dig sammen med D...., der også er blevet alene.
Jeg spurgte, hvorfor. Det kunne hun ikke svare på.
Jeg tror, hun mente os det godt, så det var fint lige at snakke om det.

 

Var hos lægen, der sagde, alle enkerne kom med samme budskab som jeg - ikke enkemændene

Hvorfor???
Jeg er ikke ude efter de andres mænd, det har jeg aldrig været.
Jeg sidder ikke og græder. Jeg deltager som tidligere. Jeg var til te hos venner, der meddelte, at de aftenen før havde haft besøg af to hold af vore fælles venner. De havde haft det sååå hyggeligt.
Nå, det var jo også dem, vi tidligere kom sammen med. Og der sad jeg så med èn kop te - uden småkage eller andet tilbehør.
Hyggeligt!
Jeg har rigeligt at se til, tiden går godt, men jeg kan bestemt ikke forstå, hvorfor tingene er sådan.
Som en anden enke sagde, det var som at trykke på en knap, så hurtigt forsvandt de fleste af de flere-årige venner.
Hun sagde, du må indstille dig på en ny omgangskreds, hvilket jeg har mærket.

 

Hvorfor?

Spørgsmålet er, har folk berøringsangst, forandrer man sig så meget efter mandens død, eller er folk bange for at blive taget eller at miste deres mænd. Hvorfor? Sådan har vi ikke behandlet vores omgangskreds i samme situation.
Venlige hilsner - Y. M. S.

 

Det er giver stof til eftertanke

Hvorfor ser vi ikke hinanden på samme vilkår hele livet igennem?
Er vi bange for at komme i kontakt med sorgen, ensomheden eller andre svære følelser?

Jeg ser enkens brev, som en påmindelse til os alle, uanset alder, om, at vi skal tænke os om og huske på, at vi alle gerne vil ses, mærkes og sættes pris på!

 

Hvad tænker du? Skriv din kommetar i feltet!

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed