Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Er ensomhed et godt valg - et tabu - eller et nederlag?

Af: Pia Brændstrup - 26. november 2018 10:21 242

Er ensomhed et godt valg - et tabu - eller et nederlag?

I torsdags var jeg til møde med mine samarbejdspartnere i Pensionistvenner.dk.
Det var spændende, fordi vi nu er kommet så langt, at vi har fået lavet forsiden til Pensionistvenner, og fået lavet en tilmelding til vores nyhedsbrev. Det betyder, at man kan melde sig til at få besked på e-mail, når vi åbner op for det hele.

Vi kom til at snakke om tabuer. Nogle af de tabuer, jeg støder på, når jeg snakker om Pensionistvenner er både - det at være pensionist og - det at være alene/ensom i dagligdagen.
Hvorfor kan man med rette spørge om?

Jeg læste en klumme i Politiken af Katrine Marie Guldager.

Hun fortæller om, hvor dejligt hun havde med at være alene i en periode at sit liv – indtil det blev en forbandelse.
Hun valgte at bo alene samtidig med, at hun arbejdede alene som forfatter.

I Klummen fortæller hun om, hvordan den selvvalgte ensomhed, der i starten styrkede hendes velvære, udviklede sig til en ensomhed, der underminerede hende selvværd og selvtillid.

Hun endte med at føle sig som ”En af dem, de andre ikke ville lege med”.
Hun følte skammen over ikke at skulle noget og følte ikke længere, hun slog til i sociale sammenhænge. Den selvvalgte ensomhed blev pludselig en dårlig cirkel, som hun bevægede sig længere og længere ind i.

I løbet af min tid med Pensionist.dk har jeg stødt på mange tilsvarende historier.
Forskellen er blot, at når man er blevet pensionist, oplever mange, at det er sværere at komme tilbage i det sociale selskabsliv.

 

Ensomhed er ikke altid selvvalgt.

Den kan skyldes, at familie og vennerne forsvinder ufrivilligt. En ændret livssituationen kan betyde, at familien måske er flyttet væk fra hjemegnen eller at vennerne dør, bliver syge eller mangler overskud til at være sociale.
Derfor kan det være vanskeligt at opretholde og deltage i sociale sammenhænge – både for dem, der kommer til at lide af sygdom, og dem, som oplever, at vennerne helt er forsvundet. Selvom mulighederne for at få nye venner måske endda findes lige uden for døren.
Hvis døren aldrig åbnes, er der jo ikke nogen, der ser dem.

 

Det er faktisk hele målet ved at være med i Pensionistvenner.dk

Jeg ønsker at lave et sted på nettet, hvor man selv i ro og mag kan finde et eller flere andre mennesker, der også gerne vil opnå et fælleskab.
Et fælleskab, hvor mennesker kan opleve og gøre ting sammen - og måske grine og hygge sig sammen.
Et sted, hvor det er let at komme med ind i fælleskabet, fordi alle dem, der har oprettet en profil på siden Pensionistvenner.dk, ønsker at blive venner med andre.

Fordelen er, at alle dem, der benytter Pensionistvenner.dk, selv har en interesse for at være med.
På Pensionistvenner.dk er der nemlig ingen, der tilbyder venskaber, fordi de synes, det er synd for dem, der er alene – De deltager udelukkende, fordi de selv ønsker at få de fordele, der følger med gode, involverende venskaber.  

 

Se mere på www.pensionistvenner.dk 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed