Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Døden har en årsag

Af: Pia Brændstrup - 25. marts 2019 10:18 305

Døden har en årsag

Det er ikke så ofte, jeg anmelder film her på siden, men vil gerne anbefale en film om døden, som jeg synes er rigtig god.

I forbindelse med at jeg skulle forberede noget undervisning om døden til et kursus for nogle arbejdsløse mennesker, der gerne ville undersøge muligheden for at tage en SOSU-uddannelse, gik jeg i gang på nettet. Jeg var ikke helt klar over, hvad jeg gik efter, men jeg var helt sikker på, at jeg ville vise en usentimental beskrivelse af døden, så vi kunne få en diskussion i gang.

 

"Slutspillet"

Den fandt jeg så på NetFlix. Jeg fandt en helt ny dokumentar, som hedder ”Slutspillet”. Det viser døden fra virkeligheden.  
Den viser de svære valg, man, som pårørende står overfor. Den beskriver også de tanker og dilemmaer, der betyder, at man som pårørende skifter mening hele tiden, selvom man har taget stilling.
I dokumentaren ”Slutspillet” ser man bl.a., hvordan virkeligheden rammer helt usentimentalt og beskriver styrkeforholdet mellem den døende og de pårørende. Derfor får dokumentaren min største anbefaling.
Jeg synes, den er værd at se som et led forberedelse på de oplevelser, der venter os alle sammen.

 

Dødenprocessen ligner fødslen

Jeg mener sagtens, man kan sammenligne dødsprocessen med en fødsel - især fordi vi ikke kan forudse noget af det, der kommer i processen.
Vi ved i virkeligheden bare, at der sker en stor forandring i vores liv lige i nuet.
Døden kommer til os lige om lidt på samme måde, som når man skal føde sit første barn. Alting kan være skrevet ned på forhånd, men virkeligheden viser sig ofte helt anderledes.
På samme måde som når man står midt i fødslen med smerter og uforudsete hændelser.

I sidste ende er det vores tro eller indstilling til den afdødes sidste rejse, der er med til at bestemme, om vi oplever sorg eller lykke.

Døden tilhører det enkelte menneske – mens sorgen over at miste tilhører de efterledte og den skal bearbejdes bagefter.

 

Skal vi tale om døden?

Da jeg tog emnet døden op på kurset, var der meget delte meninger om, det var rigtigt at snakke døden både med børn og voksne.
Det er jo et spørgsmål, der er helt op til den enkelte og ingen kan tvinge nogen til at forholde sig til spørgsmålet.

 

Uanset hvad - så er døden en del af livet.
I gamle dage var den en helt naturlig afslutning på livet på for børn og voksne. Sådan er det ikke helt i dag, og måske derfor bliver mange både unødigt utrygge og bange.

Mange forholder sig nemlig slet ikke til døden, før man rigtigt får den helt ind på livet.    

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed