Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Det er ikke længere sundt at drikke et til to glas øl eller vin om dagen!

Af: Pia Brændstrup - 25. august 2018 11:40 4083

Det er ikke længere sundt at drikke et til to glas øl eller vin om dagen!

Den påstand kommer fra et helt nyt omfattende studie fra USA.

Tidligere har mange hævdet, at der var sundhedsmæssige fordele ved at drikke fx et glas rødvin om dagen, fordi det var godt for hjertet.

 

Det afviser undersøgelsen.
Fordi, til trods for, at forskerne fandt at et lavt niveau af alkoholindtagelse yder en vis beskyttelse mod hjertesygdomme og muligvis diabetes og slagtilfælde, så overskygges de fordele i høj grad af alkoholens mange forskellige skadelige virkninger.

 

Alkohol er en af de faktorer, der bidrager til størst dødelighed

Undersøgelsen viser også, at forbruget af alkohol bidrager til sundhedsskader af mange årsager gennem hele livet, især blandt mænd.
Forskerne undersøgte forskellige niveauer af alkoholforbrug og sundhedseffekter i 195 lande mellem 1990 og 2016.

 

Undersøgelsen viser bl.a. at alkohol er en af de største årsager til kræft i 50 års alderen, især hos kvinder.
Den viser også, globalt set, at 27,1 % af dødeligheden blandt kvindelige kræftpatienter og 18,9% blandt mandlige kræftpatienter over 50 er forbundet med deres drikkevaner.

 

Danmark topper listen med størst indtagelse af alkohol

I Danmark er det 97,1 procent af mændene, der drikker alkohol, og 95,3 procent af kvinderne.

 

Forskerne anbefaler

Forskerne anbefaler ligefrem, at man aktivt og fra politisk side forsøger at nedsætte folks alkoholindtag - blandt andet i Danmark, der topper listen over lande, hvor den største del af befolkningen drikker.

Den nyeste rapport, som er offentliggjort i Lancet Medical Journal, viser at alkohol førte til 2,8 millioner dødsfald i 2016, og at alkohol samtidig er den førende risikofaktor for tidlig dødelighed og handicap i aldersgruppen 15 til 49, der tegner sig for 20% af dødsfaldene.

 

De brugte data kommer fra 694 undersøgelser, der undersøger, hvor almindelig indtagelse af alkohol er - og  592 undersøgelser fra 28 millioner mennesker over hele verden for at blotlægge de sundhedsrisici , der forekommer i forbindelse med indtagelsen af alkohol.

 

Det er forskere fra Global Burden of Deseases study, et projekt ved amerikanske University of Washington, der står bag studiet og som producerer nogle af de mest omfattende data om årsagerne til sygdom og død i verden.
Selve undersøgelsen blev udført af forskere ved Institute of Health Metrics and Evaluation (IHME)

 

Læs mere i forskernes rapport i The Lancet.

 

Læs også : Storforbrugere af alkohol får langt oftere demens

 

Kilde: The guardian og Videnskab.dk

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed