Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Bør jeg sælge mine aktier, når jeg er blevet pensionist?

Af: Redaktionen - 30. august 2017 16:14 862

Bør jeg sælge mine aktier, når jeg er blevet pensionist?

Står du på tærsklen til en pensionisttilværelse? Og overvejer du, om du skal sælge dine aktier for at mindske risikoen? Se hvordan du minimerer risikoen på din investeringen, og samtidig beholder muligheden for et større positivt afkast.

Selvom du er på vej til at træde ind i en ny tilværelse som pensionist, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal sælge dine aktier og sætte hele din formue i eksempelvis obligationer. Den investeringsprofil, du skal vælge, afhænger i høj grad af dine forventninger til din nye tilværelse. Se hvordan du kan sammensætte din investeringsportefølje som pensionist.

Skal jeg beholde min langsigtede investering i aktier?

Den første indskydelse er ofte at sælge alle sine aktier, når man går på pension. For de fleste er enige om, at den mest sikre måde at få et godt afkast på aktier, er ved at gå efter langsigtede investeringer. Og skal du bruge pengene snart, er der selvfølgelig ikke nogen idé i at beholde aktierne.

 

Men de fleste glemmer, at når du går på pension, har du sandsynligvis stadig mange år tilbage at leve i. Og derfor kan det sagtens lade sig gøre at fortsætte en langsigtet investering fremadrettet.

 

Hvor stor en andel af min portefølje skal være aktier?

Andelen af aktier i din portefølje afhænger stadig i høj grad af din risikoprofil. Hvor meget er du villig til at risikere af din formue i bytte for muligheden for et højere afkast?

 

Som tommelfingerregel er det fornuftigt at skære ned, så aktier udgør omkring en fjerdedel af din samlede langsigtede portefølje. Som ung er anbefalingen den omvendte, nemlig at ca. 75% af porteføljen udgøres af aktier. Det skyldes, at der er der lang tid til, investeringen skal realiseres, og dermed længere tid til at genvinde kursfald inden da.

 

Skal jeg selv investere eller få professionel hjælp?

Det afhænger i høj grad af din interesse for investering og ikke mindst af din tid. Hvis du vælger selv at investere, tager du selv valgene og er altid opdateret. Men det kræver omvendt, at du har tid til at sætte dig ind i investering generelt, og at du holder dig løbende opdateret omkring markedet.

 

Hvis din pensionisttilværelse hellere skal bruges på dine hobbyer eller børnebørn, er det en god idé at få en professionel til at hjælpe med din porteføljeforvaltning. Så får du en rådgiver, der kender markedet godt og har stor erfaring med at skabe et positivt afkast. Så har du mere tid til det, der virkelig tæller for dig.

 

Hvornår skal jeg sælge mine aktier?

Som vi har været inde på, er investering i aktier mest sikkert med en langsigtet horisont. Det betyder også, at du bør afvikle aktierne i din portefølje senest fem år inden, du regner med at skulle bruge pengene.

 

Hvis du holder fast for længe og kommer for tæt på det tidspunkt, hvor du skal bruge dem, bliver risikoen for stor. Så bliver du meget hårdere ramt af udsving på markedet, da du ikke har tid til at vente på en stabilisering igen. Det kan blive dyrt.

 

Så det er vigtigt at være realistisk omkring, hvornår du skal bruge pengene igen. Så kan du handle i tide og undgå den forhøjede risiko i de sidste år af din aktieinvestering. Pengene kan så sættes i noget mere sikkert, som eksempelvis statsobligationer. Der får du en meget lille risiko, men til gengæld er afkastet tilsvarende lavt.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed