Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Begravelser er steget med 745 % på 10 år

Af: Pia Brændstrup - 4. marts 2013 02:00 127

Jeg læste, at 4 søskende i Nordjylland oplevede, at det er blevet vanvittigt dyrt at begrave sine pårørende da de med 10 års mellemrum skulle begrave deres forældre. Her var prisen på de 2 sammenlignelige begravelser steget med 745 %.

Iflølge Nordjyske.dk fortæller datteren Ellen Clausen, at deres far døde i 2001 og at han ønskede at blive begravet i ”de ukendtes grav”, men hendes mor foretrak en plænegrav. Og sådan blev det.
I 2001 kostede det 560 kroner at leje et kistegravsted i 25 år - og derudover var der en udgift på 4.200 kroner til vedligeholdelse af gravstedet i samme periode.
I 2012 skulle hendes mor så begraves, og hun skulle selvfølgelig ligge ved siden sin mand. Forventningen var jo var jo, at prisen lå i nogenlunde samme prisleje, men da regningen kom, viste det sig at prisen var steget betydeligt.
Lejen af gravstedet - som i 2001 beløb sig til 560 kroner – var nu steget til 4.560 kroner for en forlængelse i 11 år - ikke for 25 år.
Og selv om det ”blot” er en plænegrav, så er vedligeholdelsen af gravstedet endnu dyrere. Her koster en forlængelse på 11 år nemlig 11.053 kroner – skulle familien have lejet et gravsted i 25 år - inklusiv vedligeholdelse, så ville den samlede pris have rundet 35.000 kroner.
En af de mest chokerende ting var, at det koster ca. 5.000 kroner at få gravet hullet til kisten - og det dobbelte på en lørdag. Dvs. at det er kirken, der opkræver pengene.


Det kan jo være lidt svært at forstå, når man har betalt sin kirkeskat hele livet.
Den samlede pris for begravelsen beløb sig til omkring 46.000 kroner.
Hvad synes du - er det rimeligt, at det er så dyrt at blive begravet?
Skulle det være tvunget at lave en opsparing/forsikring, som kan betale for begravelsen, så det ikke er de tilbageblevne eller det offentlige der skal betale?
 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed