Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Anbragte børn har dobbelt så stor risiko for psykisk sygdom end unge generelt

Af: Pia Brændstrup - 18. maj 2018 13:21 158

Anbragte børn har dobbelt så stor risiko for psykisk sygdom end unge generelt

 

Anbragte unge føler sig i langt højere grad ensomme, udenfor og har lavt selvværd.
Der er faktisk 13 gange højere sandsynlighed end unge generelt for, at de anbragte unge ender ud med en psykiatrisk diagnose.

 

Ensomhed, lavt selværd og misbrug

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE har netop offentliggjort et nyt forskningsnotat baseret på årgang 1995, dvs. de unge, som har været anbragt, og som i dag er ca. 23 år.
Undersøgelsen viser, at disse unge oplever en psykiske mistrivsel, som ofte er mere end dobbelt så udbredt som for unge generelt.
De føler sig oftere ensomme, de har oftere lavt selvværd og de føler sig oftere udenfor.
Helt konkret viser undersøgelsen at ca. 44 % af de anbragte unge, har fået en psykisk diagnose som 19-årige og det sker kun for 7 % af alle unge i generationen.

Undersøgelsen viser også, at de anbragte børn har et ca. dobbelt så stort alenemisbrug af narkotika, som den generelle gruppe unge - uanset om de har en psykiatrisk diagnose eller ej.

 

Dårlig uddannelse og psykiatrisk diagnose hænger sammen

VIVE's undersøgelse viser også, at der er sammenhæng mellem psykiske lidelse og manglende kontakt med uddannelsessystemet.
De anbragte unge, som ikke har gjort grundskolen færdig og/eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse har en næsten dobbelt så stor risiko for at få en psykiatrisk diagnose.
Det gælder også for unge, der er anbragt sent, og unge, der har oplevet mange forskellige anbringelsesforløb.

 

Støtte og fastholdelse giver bedre selvværd

VIVE anbefaler derfor at de udsatte unges fastholdes og støttes i særdelshed så de kan fastholde deres forbindelse med uddannelsessystemet og blive selvforsørgende som voksne med den positive selvværdfølelse, der samtidig kan følger med.

Undersøgelse er baseret på 1995-generationens anbragte børn, da de var 7, 11, 15 og 18 år.
Blandt dem var der 607 anbragte børn i 2003. I 18-årsalderen var gruppen vokset til 2920.

 

Se hele undersøgelsen her

 

Kilde: VIVE

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed