Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Alle har ret til hjælp - når de kører sag mod kommunen

Af: Pia Brændstrup - 10. januar 2013 02:00 725

Hvis man er utilfreds med en kommunal afgørelse eller gerne vil klage over en behandling er lovgivningen helt klar.
Alle borgere i Danmark har en lovmæssig ret til hjælp fra kommunen til at klare opgaven!

Rådgivning og hjælp til at varetage sager i kommunen er et behov, der er vokset de seneste år, fordi den økonomiske krise er slået massivt igennem og fordi lovgivningen er blevet meget mere omfangsrig og kompliceret.
Det kan være krævende at have en sag i kommunen, og borgeren kan af forskellige årsager føle det som et pres at stå alene med sagen.

Derfor kan det være vigtigt for den enkelte at vide, at kommunens medarbejdere har pligt til at oplyse borgerne om, at man, som borger i Danmark, har ret til at få hjælp af en partsrepræsentant eller en bisidder.

En partsrepræsentant eller bisidder kan hjælpe borgeren med at få et overblik over sagen, konkretisere argumenter og komme med bemærkninger. Partsrepræsentanten eller bisidderen kan være med at gøre behandlingen af sagen mere effektiv til gavn for den enkelte borger.

Københavns Kommune har lavet et dokument, Klar Ret, der viser kommunens medarbejdere, hvordan de skal hjælpe borgeren med at højne retsikkerheden på dette punkt.
Det kan være rart for alle, der er kommet i klemme i systemet, at have kendskab til.

Derfor kan du læse vejledningen her: Læs KlarRet (Pdf-format)

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed