Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

3 ideer til ting, du kan lave med dine børnebørn i ferien

Af: Thomas Mørch Iversen - 18. april 2018 11:14 202

3 ideer til ting du kan lave med dine børnebørn i ferien

Vi har netop overstået påsken, og nu er der snart ikke længe til forår og dernæst sommerferie. Har du børnebørn, skal du med garanti være sammen med disse i ferien, ja måske skal du ligefrem passe i en uge eller to, mens mor og far tager en ferie for to.

Der er ikke noget bedre end at have børnebørnene på et mini-ferieophold, men hvis det drejer sig om flere dage, ja så kan det godt være svært at finde på noget at lave alle dagene – for ja, der skal jo helst ske noget hele tiden!

Derfor giver vi dig i denne artikel 3 ideer til ting som du kan lave med dine børnebørn i ferien. Ting som du måske ikke selv have tænkt på før!

Lad os starte med ide nummer 1.

1. Lær at programmere et spil i Scratch.

Hvis vejret er som det plejer i Danmark, så får vi med sikkerhed nogle uger med gråvejr og regn. Med vejr som dette, hvor man ikke kan bruge tiden på udendørsaktiviteter, kan man med fordel bruge tiden på noget fornuftigt indenfor, noget som dit barnebarn måske kan få glæde af resten af livet.

Vi snakker her om programmering. Programmering er i alt, og der går heller ikke lang tid før programmering bliver et fast fag i folkeskolen.

Derfor er det oplagt at i sammen skal bruge nogle dage på at lære programmering. Men er programmering ikke noget indviklet noget med koder og alt muligt? Jo det er det, men med gratisprogrammet Scratch, bliver det faktisk en hel del nemmere og ikke mindst sjovere.

Med Scratch kan du/i nemlig sammensætte kommandoer ved hjælp af blokke og få en lille kat til at bevæge sig i henhold til disse kommandoer. Dit barnebarn lærer altså ikke som sådan at programmere og skrive kode, men han/hun lærer logikken bag programmering, og hvordan man f.eks. kan lave løkker, betingelser osv. Med Scratch kan du også lave små spil, hvilket rigtig mange børn synes er sjovt.

Hvis du ikke selv kender til Scratch, kan i med fordel tage et online-kursus, hvor en underviser viser dig og dit barnebarn, hvordan scratch fungerer og hvordan i sammen kan lave en række spil i Scratch ved hjælp af programmering. Se f.eks. dette kursus i programmering for børn

Alt hvad i skal have for at komme i gang med programmering for børn, er en computer og en internetforbindelse – så kan i bruge Scratch og komme i gang!

2. Tag en tur i skoven

Mange børn sidder i dag rigtig lang tid foran computeren, også selvom det er godt vejr udenfor. Derfor kunne sommerferien være en oplagt mulighed for en god skovtur, hvor der kan samles kæppe, bygges huler og alt det andet man nu laver i en skov.

Skovturen kan evt. kombineres med den første idé, hvis den lille har brug for at komme ud og røre sig lidt efter at have siddet ved computeren og programmeret ;-)

3. Bag kage!

Hvem kan ikke lide kage? Og når man selv få lov at bage den, så smager den bare endnu bedre!

En simple ide kan derfor være at bage en kage sammen. Måske kan dit barnebarn få lov at bestemme præcis, hvilken kage det skal være, og så kan i ellers bare gå i krig.

Et alternativ kan være at lave pandekager sammen og se om i kan vende dem i luften – det synes alle børn er sjovt!

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed