Hjem > Brevkassen

Vedr. Tvangsarv og Testamente?

Af: Kirsten Skodborg - 3. marts 2016 07:47 58

Spørgsmål

Vores forældre oprettede et Fællestestamente i 2007 hvor tvangsarven
i følge daværende arvelov udgjorde halvdelen af arven !
Vi (arvinger) er 4 børn og 7 børnebørn !
Testamentet er udført på den måde at vi 4 børn skal dele tvangsarven
og børnebørnene resten !
Vores forældre afgik ved døden henholdsvis 2011 og 2013.

Problemet er at i 2009 blev arveloven lavet om sådan at tvangsarven
blev reduceret en fjerdedel.

Vores afdøde forældres ønske var, at vi børn og børnebørn skulle
dele arven med en halvdel til os børn og en halvdel til børnebørn.
I følge den nye "gældende" arvelov bliver den nye fordeling af
arven en fjerdedel til os børn og tre fjerdedele til børnebørnene!

Vi ønsker selvfølgelig at testamentet fra 2007 med den gamle arvelov
er det gældende !! Hvordan kan vi sikre os at det er vores forældres
ønske vedr. arven der gælder og ikke den nye arvelov ?

mvh.

Svar

Kære B.J.P.
Det kommer an på en fortolkning af testamentet, men hvis dine forældre har skrevet, at I børn skal modtage tvangsarv i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning – hvilket er ret almindeligt – er I kun berettiget til en fjerde del.
Hvis de derimod f.eks. har omtalt arven til jer, som en halvdel i testamentet, vil det stille sig anderledes.
Der kan også være andre momenter, der taler for, at det er halvdelen I skal modtage, og tilsvarende, at det er en fjerdedel.
Hvis jeg skal vurdere det nærmere, er I velkomne til at kontakte mig herom, og i givet fald skal jeg se testamentet.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed