Hjem > Brevkassen

Personlig tillægsprocent

Af: Pensionsrådgiver - 23. november 2016 14:44 345

Spørgsmål

Vi er begge folkepensionister uden formue (under 40.00kr.), og vores forskudsopgørelse fra Skat siger:
Opgørelse af indkomstgrundlag
Din og din ægtefælles samlede indkomst 303.880,00
Indkomstgrundlag i alt 303. 880, 00
Vil dette udløse en personlig tillægprocent på under 100, og hvor ligger grænsen for nedsættelse?
M.v.h. ES

Svar

For at få det korrekte svar vil jeg anbefale dig at kontakte Udbetaling Danmark på telefon 7012 8061

Grundlaget for din personlige tillægsprocent kan du bergne på Udbetaling Danmarks hjemmeside

Du får det fulde tillæg, hvis din tillægsprocent er 100

Din tillægsprocent er 100, hvis:
- du er enlig og har indkomster på højst 19.700 kr. om året (2016) udover din folke- eller førtidspension.
- du er gift eller samlevende, og I tilsammen har indkomster på højst 39.000 kr. om året (2016) udover jeres folke- eller førtidspension.

Du kan ikke få helbredstillæg, hvis du har en formue, selvom din tillægsprocent er 100.

Du kan ikke få tillæg, hvis din tillægsprocent er nul

Din tillægsprocent er nul, hvis:
- du er enlig og har indkomster på 68.400 kr. (2016) eller over om året udover din folke- eller førtidspension.
- du er gift eller samlevende, og I tilsammen har indkomster på 137.300 kr. (2016) eller over om året udover jeres folke- eller førtidspension.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed