Hjem > Brevkassen

Mulighed for døgnpleje i hjemmet?

Af: oluf Jacobsen - 3. marts 2016 07:47 313

Spørgsmål

Min mand, 79 er indlagt pt med et brækket lårben(er opereret). Han
har meget svært ved at komme ud af sengen ved egen hjælp, 2-3
personer må hjælpe (selv nu 6 dage efter op.)

Han er tildelt en aflastningsplads i vores kommune. Hvis han nu ikke bliver meget bedre er det så ikke muligt at få døgnpleje i vores hjem? Vil meget nødigt at han skal på plejehjem, det er ikke til at leve med.

Svar

Det er da en trist situation, I er kommet i.
Selvom det ser sort ud lige nu, kan jeres situation sagtens vendes så jeres liv bliver mere normalt igen.

Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med døgnpleje, da døgnpleje i kommunens sprog er en den plejeservice, nemlig pleje døgnet rundt, de tilbyder alle borgere i kommune.

Jeg tror, du mener, om man kan få en person til at være hos jer hele døgnet rundt.

Det er der ikke nogen kommuner der tilbyder i Danmark - kun til døende personer i den aller sidste fase op til 2 døgn før døden indtræffer.
Nogen når slet ikke at få det tilbudt, fordi det er meget svært at forudse, hvornår døden præcis indtræffer.

Ud af dit brev kan jeg ikke se om det er jer selv der hjælper din mand i øjeblikket eller det er hjælpere fra kommune.
Den pleje, du beskriver, skal ske via døgnplejen.
Hvis det er jer selv, der vare tager hjælpen til din mand, kan i sagtens få hjælp.

I skal bare kontakte jeres visitator.
Den samme som bevilgede aflastningspladsen og fortælle hvordan din mand har brug for hjælp til en masse ting som du ikke selv kan hjælpe ham med.
Hjælpen kan bevilges midlertidigt eller permanent.

Hjælpen og diverse hjælpemidler tildeles/bevilges efter en løbende vurdering af visitatoren.

Jo mere du fortæller, at din mand ikke kan selv - jo mere hjælp får du.
Så det er vigtigt at du IKKE siger, at du sagtens kan klare en masse som du kun gør for at beskytte din mand.

Hvis du hjælper din mand skal det være, fordi du har lyst - ikke fordi der ikke kommer andre og hjælper ham.
Kommunerne skal spare, så jo mere du siger, du kan selv jo mere, beder de dig om selv at varetage.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed