Hjem > Brevkassen

Min mor er dement, hvordan får hun ny bolig?

Af: Kirsten Skodborg - 3. marts 2016 07:47 111

Spørgsmål

Min mor blev alene sidste år og har siden min fars død haft det rigtig svært.
Hun bor i eget hus, men har svært ved at kunne holde både hus og have.

Endvidere har min mor fået konstateret demens og har svært ved at overskue selv de små ting.
Hun har brug for rigtig meget hjælp fra os børn.

Vi børn har sammen med vores mor overvejet hendes fremtidsmuligheder omkring hendes boligsituation. Vi har læst lidt på nettet og vi tænker at en beskyttet bolig vil være en mulig løsning.
Sådan så min mor og os børn kan hjælpe hinanden mest muligt i eget hjem.

Det vil kun blive værre for min mor og det bliver for stor en ting at flytte flere gange på kortere tid. (Hun er 77 år)

Men hvordan og hvorledes foregår det. Skal min mor visiteres af kommunen og er der nogle bestemte kriterier hun skal kunne opfylde.

Jeg kan forstå at en plejebolig er udelukket, da min mor skal have et stort plejebehov for at komme i betragtning. Håber I kan hjælpe med at besvarer vores spørgsmål.
På forhånd tak.

Svar

Det er dejligt at høre at har fået snakket godt med din mor, og at I er enige om, at der skal ske noget.
Jeg vil forslå, at du kontakter kommunens visitator og fortæller om din mors situation, så hun får noget hjælp til bolig og pleje.

På http//:www.fritvalgsguiden.dk kan du både finde visitator, plejehjem og hjemmehjælp/fritvalgsleverandører på samme sted og samme side.
Du skal bare taste din kommune ind på siden.

Når din mor er begyndende dement, ville jeg søge en plejebolig med det samme. Det er vigtigt, at hun kommer i trygge rammer, og at hun ikke skal flytte mere end højst nødvendigt.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan det kan være, at du tror, at hun ikke kan komme i betragtning til en plejebolig. Det er jo en vurderingssag fra visitators side.
Det er vigtigt, at du er til stede, når visitator kommer, så din mors situation bliver fortalt så uddybende som muligt.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed