Hjem > Brevkassen

Kender I en forsikring man kan tegne, så man altid kan få kørestolen med os.

Af: Pia Brændstrup - 3. marts 2016 07:47 128

Spørgsmål

Min mand og jeg var kørt en tur til Spanien, som vi har gjort rigtig mange gange. Min mand har en kørestol som jeg skubber, han kan godt gå selv, men kun kort, vi har selv købt den, da min mand ikke sidder i den hele tiden, kunne vi ikke få en, det er ok.

I Spanien er vi ude at køre tur og holder for rødt lys, der kommer en bus der køre op i bagenden på bilen, den blev noget kortere, men pyt, vi var ikke kommet noget til, alt med skaden er ordnet.
Vi ringer til sos og fortæller forløbet.
Vi måtte leje en anden bil, sos betalte, men den måtte ikke køre ud af landet, og vores bil kunne ikke nå at blive lavet, og de havde kun en lille bil, vi kunne køre hjem i.

Bilen var der ikke noget i vejen med, men min mand kunne måske komme ind i den, men jeg kan ikke hive ham ud.
Kørestolen kunne vi ikke have i den.
Han vejer 120 kg og er 193 cm høj, kunstig hofte, hvor operationen ikke var heldig.
De havde ikke en anden bil.

Derfor har vi købt en høj bil, med plads til kørestol.
Så vi måtte bruge snore og tape og hvad vi havde, for at få bagklappen til at lukke noget til, men vores kørestol kunne vi ikke bruge da vi jo ikke kunne få klappen op,

Mit spørgsmål er kender i en forsikring man kan tegne, så man altid kan få kørestolen med os.
Vi kunne jo også havde været en familie med børn.
GF forsikring har ingen biler, hvor i der kan være en kørestol, selvom kørestolen kunne klappes sammen.

Har i hørt om problemet før?
Venlig hilsen H. R

Svar

Kære H.R.
Nej vi har ikke fået spørgsmålet før.
Jeg kender ikke noget forsikringsselskab, der der forsikrer folk på den måde.
Jeg vil offentliggøre spørgsmålet på vores Facebook, og se, om der er nogen af vores tilhængere, der har hørt om det og evt. har et godt råd til jer.
Jeg er ked af at jeg ikke kan hjælpe jer direkte og vil opfordre jer til at ringe til alle forsikringsselskaberne fra en ende af for at blive klogere.
Hvis i finder ud af noget, er i velkomne til at skrive, så vi kan give informationen videre til andre.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed