Hjem > Brevkassen

Kan man vælge en hjemmehjælpsleverandør, der ikke er godkendt af kommunen?

Af: Pia Brændstrup - 3. marts 2016 07:47 57

Spørgsmål

hej
Jeg er i den situation sammen med andre borgere her i Gribskov.
Kommunen nu har udliciteret hjemmehjælp/pleje til de store firmaer, de syntes skal være her.
Jeg har gennem flere år og sidst nu i 4 år fået en dejlig hjemmehjælp og pleje, der har eget lille firma, men som ikke kom med på den nye liste over "godkendte" leverandører.
Jeg har før haft valgt en "privat" person, og det har jeg vel lov til stadig og så vælge min nuværende hjælp/pleje. Det er uddannet sygeplejerske
Jeg vil ikke ind over de andre. Dem har jeg prøvet
Jeg har ME (kr.hjerne/rygmarvsinf.) og min hverdag m fast hjælp betyder meget for min livskvalitet. Jeg får f.eks kompressionsstrømper på, når det passer ind i min dagligdag, hvilket vil sige om eftermiddagen, da jeg først er oppe ved 14.30 tiden, fordi jeg ikke får den dybe søvn pga. den hjernelidelse der har ødelagt al normal funktion i mange ting i kroppen.
Hun respekterer mine tider og ikke som de andre, der pådutter deres tider og de kom jo rendende og bankede på døren, før jeg var vågen.
Jeg har en grad af posttraumatisk stress.(ikke diagnostiseret) men får chok og går i krampe, da hjernen overreagerer ved pludselig vækning.
Det kunne de andre firmaer ikke fatte. Derfor var jeg glad for, at jeg, for 4 år siden, endelig at have fundet en, der forstår. Det har også givet mig en lidt bedre livskvalitet, som man jo ellers også har sat fokus på.
Men det bliver bare revet fra een nu!
Jeg håber I kan hjælpe?
Er der specielle skemaer, man skal udfylde?
Og hvor skal man sende besked hen om, at man ikke ønsker at vælge de "diktatoriske" firmaer de har godkendt.
Med tak og venlig hilsen
M.
med venlig hilsen..MApromoteint.dk
marianne andersson

Svar

Det er da dejligt, at du har fundet en person/et firma, du er glad for.

Det er faktisk sådan, at man kan få et Frivalgsbevis, som giver dig ret til at vælge den leverandør du gerne ønsker uafhængigt af om leverandøren er godkendt af kommunen eller ej.
Det eneste krav er, at leverandøren har et cvr. nr.
Der kan evt. være et problem, fordi det ikke er alle kommuner, der udsteder fritvalgsbeviser. Det er nemlig alene op til den enkelte kommune at afgøre om, man vil udstede fritvalgsbeviser eller ej.
Se mere på http://www.pensionist.dk/frit-valg-kommunen--private-firmaer.

Derfor vil jeg foreslå, at du kontakter din visitator for at få en snak om dine generelle muligheder og din mulighed for at få et fritvalgsbevis.
Find din visitator på fritvalgsguiden http://www.pensionist.dk/fritvalgsguiden

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed