Hjem > Brevkassen

Kan førtidspensionister arbejde i private hjem - uden at blive beskattet af indtægten!

Af: Pensionsrådgiver - 3. marts 2016 07:47 178

Spørgsmål

Hej.
Jeg er førtidspensionist efter reglerne efter 2003 altså de nye.
Kan jeg som førtidspensionist gøre brug af samme ordning som nedenstående.
Mvh. Torben

Fra 2013 kan folkepensionister arbejde i private hjem - uden at blive beskattet af indtægten!

Hvis du er folkepensionist, kan du arbejde i private hjem for op til 10.000 kr. om året uden at skulle betale skat.
Som folkepensionist kan du arbejde i private hjem for op til 10.000 kr. årligt fra 2013.
Det er kun skattefrit, hvis du arbejder for private personer.
Det er ikke afgørende, om du får folkepension.
Du skal bare have ret til at modtage den (opfylde alderskravet).
Du kan arbejde for flere forskellige.
Så længe du ikke tjener over 10.000 kr. i alt om året, er det skattefrit.

Du kan udføre småopgaver i dagligdagen i private hjem
Du kan udføre arbejde, som det er normalt selv at lave.
Det gælder for eksempel indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring.
Du kan for eksempel også hente og bringe børn fra skole eller give lektiehjælp.

Du kan for eksempel også lave havearbejde eller vedligehold og småreparationer på boligen.
Du skal betale skat af alt over 10.000 kr.

Hvis du tjene mere end 10.000 kr., skal du betale skat af den del, der overstiger 10.000 kr.

Som pensionist må du tjene op til 30.000 kr. om året, uden at det påvirker din folkepension. Hvis du tjener over 30.000 kr. om året, så kan det altså få betydning for din folkepension.
Du kan ikke konvertere en del af din erhvervsmæssige indtægt til skattefri løn

Muligheden gælder ikke, hvis du ejer eller er ansat i et firma, som tilbyder arbejde i private hjem!

Hvis du driver en virksomhed med ydelser, som kan falde ind under de her betingelser (fx gartneri, rengøringsfirma, landbrug eller tømrervirksomhed), eller er ansat i en sådan virksomhed, kan du ikke konvertere en del af dine ydelser til skattefrit arbejde.

Svar

Nej desværre.
Reglen gælder kun for folkepensionister

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed