Hjem > Brevkassen

Hvem er I?

Af: Pia Brændstrup - 9. oktober 2017 14:24 326

Spørgsmål

Vi har Ældre Sagen og andre ældreorganisationer!

Er I bedre eller hvad. Jeg kunne godt tænke mig noget baggrundsstof om bl.a. hvordan I er opstået.

med venlig hilsen

Erik Mikkelsen

Svar

Kære Erik Mikkelsen

 

Tak for din henvendelse

Du kan læse meget mere om pensionist.dk nederst på hjemmesiden.

 

Jeg er ikke helt klar over, om du spørger til pensionist.dk eller pensionistklubben.

Pensionist.dk er opstået på initiativ af mig.

Jeg er sygeplejerske og havde min egen private hjemmepleje.

Her fik jeg en masse spørgsmål fra mine kunder, som ikke kunne finde de informationer, de skulle bruge om hjemmehjælp, bevilling, sygepleje og meget mere på nettet.

De mange spørgsmål fik mig til at tænke på, at svarene kunne være interessante for andre end de, som fik svarene.

 

Derfor startede pensionist.dk 9/9 2009

Et af de mange spørgmål, der gik igen, drejede sig om rabat.
Det resulterede i, at Pensionistkortet blev født i 2010, som et ID kort, som også kunne bruges som rabatkort for pensionister.dk

 

Vi har også tilbudt pensionistdating i en periode.
Det lukkede igen, da det desværre ikke var rentabelt for den samarbejdspartner, vi arbejdede sammen med.  

 

Det hele har udviklet sig løbende, og som noget nyt, er PensionistRådgivning og Pensionistklubben, også kommet med i tilbudsrækken.

Især fordi vi fik mange henvendelser fra førtidspensionister, der også gerne ville være med.

 

Man kan sige, at vi er vokset som en græsrod, der bliver ved med at udvikle sig i takt med, at de mange behov ændrer sig.

 

Vi er ikke konkurrenter til Ældresagen og de andre foreninger.

Vi er blot et privat supplement.

 

 Med venlig hilsen

Pia Brændstrup

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed