Hjem > Brevkassen

Hjælp til mine forældre, der ikke længere kan klare opgaverne selv.

Af: oluf Jacobsen - 3. marts 2016 07:47 59

Spørgsmål

Jeg har en syg far på 78 år.
Han kan ikke klare sig selv og indtil nu har min mor som er 77 år selv "klaret" ham. Hun er dog nu så "slidt", også mentalt, at hun trænger til aflastning. Hvad gør vi?

Svar

Jeg synes, i skal starte med at kontakte en visitator.
Visitatoren, en sygeplejerske eller fysio-/ergoterapeut, vurderer og bevilger hjælp til folk, der trænger til hjælp, fordi de ikke længere kan klare visse opgaver selv.

Du skal ringe til jeres kommunekontor og og blive stillet direkte om til afdelingen eller få det telefonnummer, du skal ringe på. Det er vigtigt, at du gør det så snart som muligt, så din mor kan få hjælp.
Det kan både være, at de skal have hjemmehjælp og forskellige hjælpemidler.

Det er vigtigt at din mor føler det er en hjælp og ikke et nederlag hun får tilbudt. Hun har jo kæmpet længe for at holde sammen på det hele.
De fleste, der er i din mors situation, har gjort alt hvad de kunne for at få det hele til at nå sammen og er derfor ofte meget ærekære omkring den situation, de er i og har ikke lyst til at få hjælp.

Her består en stor del af din opgave i, at overbevise din mor om, at hun har gjort alt, hvad hun kunne, og at det er fordi du elsker hende, at du gerne vil have, at hun får noget hjælp. Så gør hun det for at passe på dig ikke fordi hun selv har fejlet.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed