Hjem > Brevkassen

Er jeg blevet gravid ved at have ubeskyttet sex?

Af: Pia Brændstrup - 3. marts 2016 07:47 199

Spørgsmål

Hej brevkasse.
Jeg havde på dumdristig vis ubeskyttet sex med kæresten her for 9-10 dage siden.
Jeg havde ikke ægløsning, og han kom ikke i mig..... Min menstruation kom så her for 6 dage siden, eller jeg tror i hvert fald det var det, det passede med min cyklus.

Nå men nu hvor den er stoppet, har jeg stadig smerter i underlivet.
Jeg føler, jeg skal tisse oftere end jeg plejer, men der kommer næsten aldrig særlig meget ud.
Har prøvet det en gang før, hvor det gik væk af sig selv.
Jeg er også meget oppustet.
Er der chance for at jeg måske er gravid, eller er det noget jeg bilder mig ind?

Svar

Hvis man har ubeskyttet sex, er der selvfølgelig en mulighed for at man bliver gravid.

Derfor er det selvfølgelig en god idé at holde øje med om din menstruation er regelmæssig og ligner sig selv som den plejer.
Hvis ikke kan du jo købe en graviditets test eller gå til lægen.

Når du føler smerter og ubehag kan det jo have andre årsager.
Det kan jo være, at du har pådraget dig en urinvejsinfektion eller en kønssygdom.

Hvis du bliver ved med at have smerter, synes jeg, du skal søge læge.
På sigt kan en uopdaget infektion risikere resultere i uheldige, uforudsete konsekvenser for dig.
Derfor vil det, som du ved, selvfølgelig være en god idé med beskyttet sex i fremtiden.

Ubeskyttet sex betyder ikke altid, at du udelukkende har sex med din partner!
Det betyder, at I skal forholde jer til hinandens tidligere seksuelle partnere med deres seksuelle vaner og sygdomme.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed