De kommende to weekender spærrer Vejdirektoratet henholdsvis den nordlige tilkørsel og sydlige frakørsel ved 58 Hedensted på E45 Østjyske Motorvej.
I begge tilfælde skyldes spærringen, at entreprenøren skal anlægge en brønd til afvanding.
Tilkørslen mod nord spærres fra i dag, fredag den 7. marts, kl. 19:00 til lørdag den 8. marts kl. 08:00.
Frakørslen i det sydlige spor spærres fra fredag den 14. marts til lørdag den. 15. marts kl. 08:00.
I forbindelse med spærringerne må trafikanter derfor benytte andre til- og frakørsler. Der vil være skiltet med omkørsel via til- og frakørsel 57 Horsens S.