Nye EU-regler for kørekort på vej - særlig ændring for bilister over 65 år

Bil og motor

26/03/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er flere bemærkelsesværdige ændringer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

EU har netop opnået en aftale om at ændre reglerne for kørekort, hvilket betyder, at det fremover bliver muligt at bruge et digitalt kørekort i hele EU.

Det skriver EU i en pressemeddelelse.

Aftalen, som blev indgået mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet, er en del af en større trafikpakke, der blev fremlagt af Kommissionen i marts 2023. Trafikpakken har som mål at forbedre trafiksikkerheden og reducere antallet af trafikdrab i EU, med ambitionen om nul trafikdrab i 2050.

En af de mest markante ændringer er indførelsen af et fælles digitalt kørekort, som vil gøre det muligt for EU-borgere at bruge deres kørekort på tværs af landegrænser. Derudover er der indført strengere regler for nye billister, herunder krav om nultolerance over for alkohol og stoffer for alle bilister.

Særlig ændring vækker dansk bekymring

En anden vigtig ændring er sænkningen af aldersgrænsen for at få kørekort til store køretøjer som lastbiler og varevogne, som nu bliver 18 år i stedet for 21.

Derudover skal 17-årige kunne køre sådanne køretøjer, hvis de er ledsaget af en erfaren chauffør.

Denne ændring sigter mod at afhjælpe den store mangel på chauffører i Europa, hvor der ifølge Danske Speditører manglede over 233.000 lastbilchauffører i 2024.

Der er dog både positive og skeptiske reaktioner på ændringerne. Rådet for Sikker Trafik roser de strengere regler, især for alkoholpåvirket kørsel, men de udtrykker bekymring over, at sænkningen af aldersgrænsen for lastbilkørekort kan føre til flere alvorlige ulykker.

Jakob Bøving Arendt fra Rådet for Sikker Trafik understreger over for TV 2, at det er vigtigt, at transportvirksomhederne fokuserer på trafiksikker adfærd, når de ansætter unge chauffører.

FDM deler en lignende bekymring og påpeger, at 18 år er en lav alder at begynde at køre tunge køretøjer. Chefkonsulent Dennis Lange påpeger ligeledes over for TV 2, at unge er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne, og at konsekvenserne af ulykker med tunge køretøjer kan være alvorligere.

Selvom FDM forstår udfordringen med chaufførmangel, er de skeptiske over for ændringen i aldersgrænsen for lastbilkørekort.

De fem nye regler

  • Der kommer et nyt fælles EU-kørekort i app-format. Skal indføres af medlemslandene inden udgangen af 2030.

  • Aldersgrænsen for kørekort til tunge køretøjer bliver sænket, og 17-årige får mulighed for at føre tunge køretøjer med en ledsager.

  • Nye bilister vil fremover blive underlagt strengere regler de første to år, efter de har fået kørekort, bl.a. i forhold til kørsel under påvirkning

  • EU-medlemslandende får mulighed for at forkorte gyldigheden af kørekort for bilister over 65.

  • Ensretning af regler for sundhedstjek (syn og hjerte), inden man kan få sit kørekort.

Hvis/når aftalen bliver godkendt af både parlamentet og rådet har EU-landene fire år til at indføre de nye regler.