Ny politisk aftale: Her vil man indføre roadpricing for danske bilister

Bil og motor

08/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er blot et element af en stor aftale om grønnere trafik i kommunen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bilister i og omkring Aarhus skal snart betale for at køre på vejene, alt efter tidspunktet på dagen.

I hvert fald hvis det står til Aarhus Byråd.

Et flertal i byrådet har nemlig indgået en aftale om en grøn mobilitetsplan, der skal spare Aarhus for 270.000 tons CO2-udledning fra trafikken - hvert år.

Det skriver byrået i en pressemeddelelse.

Vejafgifter, hvis man får lov

Der er en masse forskellige tiltag i aftalen, der skal gøre det mere attrativt at bruge den kollektive trafik, men det er forslaget om roadpricing, altså betaling for at køre på vejene, der umiddelbart vækker mest opmærksomhed.

Roadpricing er en form for intelligent beskatning, der afgøres ud fra bilistens faktiske kørsel.

For eksempel skal man betale en høj afgift, hvis man kører i myldretiden, og en mindre afgift hvis man kører uden for myldretiden. Det skal forhindre trængsel på vejene og gøre trafikken mere jævn, hvilket vil mindske udledningen af CO2, fordi bilister ikke i lige så høj grad skal standse og accellere.

Ordningen bliver lige nu testet med udgangspunkt i Aarhus og København.

Hvis det skal indføres, kræver det, at politikerne på Christiansborg vedtager ny lovgivning på området, da det på nuværende tidspunkt ikke er lovligt.

"Denne aftaler sætter retningen for et Aarhus med mere kvalitet i vores byrum og plads til mennesker, som giver kvalitet til familier med børn og styrker detailhandelen. Det er en stærk, bred og ambitiøs aftale der er indgået i dag”, lyder det i en udtalelse fra Socialdemokratet i Aarhus.