9 bilmærker under anklage: Indrømmer krænkelse af kunders privatliv

Bil og motor

13/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det tæller blandt andre Toyota og BMW.

Når du kører rundt i din bil, hvor meget tænker du så over, hvad bilfabrikanten indsamler af viden om dig?

Sikkert ikke alverden, men måske er det noget, vi bør tænke mere over i fremtiden.

I hvert fald er en række senatorer i den amerikanske krongres så bekymrede for bilisters ret til privatliv, at ni populære bilmærker nu er kommet i søgelyset.

De skulle nemlig have videregivet bilsternes GPS-data til myndighederne - uden at have fået samtykke eller i det hele taget at have informeret nogen om det.

Det skriver New York Times.

Krænker privatlivets fred

De ni bilmærker, Toyota, Hyundai, Kia, Mercedes-Benz, Mazda, BMW, Volkswagen, Subaru og Nissan, har faktisk allerede indrømmet, at de har videregivet GPS-data.

Helt tilbage i 2014 fik bilmærker i USA ellers at vide, at de skulle have en retskendelse, før de kunne videregive den slags oplysninger.

Ifølge senatorerne er det kun fem bilmærker (Ford, Stellantis, Honda, Tesla og General Motors) der i sin tid bad om sådan en kendelse, men af disse er det kun Tesla, der faktisk har fortalt kunderne, at myndighederne kan anmode om GPS-data fra kundernes biler.

Skrækeksempel fra Tyskland

Det er langt fra første gang, en sag ombeskyttelsen af bilisters privatliv ser dagens lys.

I 2023 kom det således frem, at sikkerheden i fotofælderne i den tyske by Köln var så dårlig, at data fra intet mindre end 45.000 bilister lå frit tilgængeligt på myndighedernes hjemmeside.

Og det skal lige nævnes, at informationerne havde ligget frit tilgængeligt siden 2017.