Priserne stiger på alting - også varme. Derfor er det ekstra vigtigt, at man udnytter alle de muligheder, man har for at få støtte fra staten.
Er man folkepensionist, kan man søge om at få et varmetillæg. Efter de gamle regler fra før 2003 gælder det også for førtidspensionister
Sådan fordeles det
Man kan højst få tilskud til varmeudgifter op til 22.700 kroner om året. Som enlig skal man dog altid selv betale de første 5.500 kroner om året.
Hvor meget du egentligt er berettiget til afhænger af dine udgifter. Det fordeler sig i tre stadier, der ser således ud:
Der gives varmetillæg med 75 procent af disse udgifter:
5.801-17.200 kroner om året (2024) for enlige
8.701 - 17.200 kroner om året (2024) for par
Der gives varmetillæg med 50 procent af varmeudgifter fra 17.201 - 23.000 kroner om året (2024)
Der gives varmetillæg med 25 procent af varmeudgifter fra 23.001 - 28.500 kroner om året (2024)
Det maksimale beregningsgrundlag kan forhøjes med 8.500 kroner om året pr. voksen i husstande med mere end to personer.
Du kan beregne præcis hvor meget du har kan få i varmetillæg her
Hvordan opvarmes din bolig
Du kan få varmetillæg lige meget hvordan din bolig opvarmes. Og tillægget kan søges af alle uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig.
Når beløbet beregnes, gøres dette ud fra et gennemsnit af de sidste tre års dokumenterede varmeudgifter. Derfor er det vigtigt at gemme disse.
Fjernvarme
Bruger du fjernvarme eller en anden form for kollektiv varmeforsyning udregnes dit varmetillæg kun ud fra 90% af din varmeregning. De sidste 10% dækker udgifter til drift og vedligeholdelse.
El-varme
Er dit hjem el-opvarmet fratrækkes det årlige el-forbrug. For enlige er det på 4.600 kroner om året og for samlevende og ægtepar 6.100 kroner om året
Gas
Opvarmes dit hjem med gas er der som ved el et fradrag. Det er 900 kroner om året for enlige og 1.000 kroner for samlevende ægtepar.
