DR trækker historie tilbage: "Beklager"

09/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det hele handler om et blogindlæg fra en amerikansk graverjournalist.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmarks Radio har nu trukket en artikel tilbage, som de sendte ud onsdag.

Helt præcist drejer det sig om den russiske reaktion på en bestemt historie fra en graverjournalist. I historien skriver journalisten, Seymor Hersh, at USA var involveret i sabotagen mod Nord Stream-gasledningerne i efteråret 2022.

Men som du kan læse i DR's dementi af historien herunder, så var det ikke ligefrem en velunderbygget historie fra den ellers velansete graverjournalist:

"DR Nyheder skrev d. 8. februar et nyhedstelegram om, at det russiske udenrigsministerium opfordrede USA til at svare på beskyldninger frembragt af den amerikanske journalist Seymour Hersh, som i sin blog hævder, at USA var involveret i eksplosionerne på gasrørsledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

Men Seymour Hershs indlæg bygger på én anonym kilde, og der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for påstanden om amerikansk indblanding i eksplosionerne på Nord Stream 1 og 2, ligesom det heller ikke har været muligt at verificere oplysningerne.

Derfor levede telegrammet ikke op til DR's etiske retningslinjer, og det er derfor blevet fjernet.

DR beklager."

Har vundet flere priser

Seymor Hersh er ikke hr. hvem-som-helst i amerikansk journalistik.

Han er en af de store, klassiske graverjournalister, hvis afsløringer går tilbage til My Lai-massakren i under Vietmankrigen i 1960'erne. Her afslørede Hersh, at amerikanske tropper havde dræbt op mod 500 civile.

Derudover var han også manden, der fik sat fokus på tortur begået af de amerikanske tropper i Abu Ghraib-fængslet under Irak-krigen i 2004.

Hans afsløringer gennem tiden har handlet om ting i det amerikanske samfund og militær, som amerikanerne ikke har villet stå ved, og han har også vundet den ærefulde Pulitzer-pris for sit arbejde.

Men de senere år er den nu 85-årige graverjournalist også blevet beskyldt får at blive mere konspiratorisk. Derfor er det heller ikke til at sige, om denne historie, som er baseret på en enkelt anonym kilde, og som ikke fremlægger nogen dokumentation for påstandene, overhovedet har noget hold i virkeligheden.

Hersh' artikler er dog stadig noget, der trækker opmærksomhed, og Det Hvide Hus har endda set sig nødsaget til at udsende en meddelelse, hvor de afviser Hersh' beskyldninger.

Du kan læse Hersh' artikel her.