Forside Generelle nyheder Samtlige MitID-brugere bør straks reagere på vigtig advarsel

Samtlige MitID-brugere bør straks reagere på vigtig advarsel

mitid
Privat

Vigtig advarsel til MitID-brugere.

For langt de fleste danskere er MitID efterhånden blevet en naturlig del af hverdagen.

Vi bruger det blandt andet til at logge ind på netbanken, godkende betalinger og få adgang til en række offentlige digitale tjenester.

Derfor er der også god grund til at være særligt opmærksom, hvis man modtager beskeder, som giver sig ud for at komme fra identifikationstjenesten.

Problemet er nemlig blevet så omfattende, at Digitaliseringsstyrelsen nu udsender en advarsel til danskerne gennem Mit digitale selvforsvar.

Advarer mod svindel

Advarslen drejer sig om en omfattende bølge af falske mails, som kriminelle bruger i forsøget på at få fat i danskernes personlige oplysninger.

“Vi oplever i øjeblikket en større mængde af svindelmails, hvor svindlere udgiver sig for at være fra MitID.”

Ifølge advarslen forsøger svindlerne at gøre modtagerne bekymrede ved at give indtryk af, at der er problemer med deres MitID.

“Svindlerne skriver ofte i forbindelse med ‘Obligatorisk synkronisering af din digitale identitet’ eller ‘Opdater dine betalingskortoplysninger’, da aftalen ellers vil blive spærret.”

Hensigten er at få modtageren til at reagere på mailen og følge de instruktioner, som svindlerne har angivet.

“Man bliver herefter forsøgt lokket til at indtaste sit bruger-ID til MitID og kortoplysninger via et link i mailen.”

Sådan bør du reagere

Digitaliseringsstyrelsen fremhæver samtidig nogle vigtige forhold, der kan hjælpe danskerne med at kende forskel på ægte og falske henvendelser.

Hvis du har fået en mail om noget af ovenstående, bør du være opmærksom på følgende:

  • MitID beder aldrig om oplysninger om dit betalingskort, medmindre du selv bestiller din tredje kodeviser eller chip.
  • MitID sender aldrig links. Hvis du skal tage stilling til noget, vil du i stedet blive bedt om at besøge MitID.dk.

Hvis man allerede har reageret på en mistænkelig mail, er det vigtigt at få hjælp hurtigst muligt.

“Hvis du allerede har klikket på linket eller afgivet oplysninger, bør du straks kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på telefon 33 37 00 37. De kan vejlede dig.”

Ads by MGDK