Sebastian Juul
Vi har netop stillet uret tilbage, og det kan have større betydning for dit helbred, end du tror.
Natten til søndag blev urene stillet en time tilbage, hvilket gav danskerne mulighed for at få en ekstra times søvn.
For mange er det en kærkommen time mere under dynen, men overgangen til vintertid kan faktisk påvirke kroppen mere, end man måske skulle tro.
Ifølge søvneksperter kan selv mindre ændringer i vores døgnrytme have betydning for både søvnkvaliteten og helbredet.
Især én del af kroppen har tiltrukket sig forskernes opmærksomhed.
Kan påvirke hjertet
Søvnforskeren Matthew Walker har tidligere fremhævet undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem urskift og risikoen for hjerteanfald.
Ifølge Walker har visse undersøgelser vist en gennemsnitlig stigning på 24 procent i antallet af hjerteanfald, når urene stilles frem om foråret.
Når urene til gengæld stilles tilbage om efteråret, har nogle undersøgelser vist et fald på 21 procent.
Tallene varierer dog markant fra undersøgelse til undersøgelse.
Det skriver LADbible.
Søvneksperten og neuroforskeren Chelsie Rohrscheib påpeger eksempelvis, at større befolkningsundersøgelser har vist en stigning på omkring fire til fem procent i antallet af hjerteanfald efter skiftet til sommertid.
Det er dog ikke ensbetydende med, at selve urskiftet nødvendigvis er årsagen til alle tilfældene.
Derfor reagerer kroppen
Ifølge Chelsie Rohrscheib kan pludselige ændringer i døgnrytmen påvirke både søvnens varighed og kvalitet negativt.
Det kan aktivere kroppens sympatiske nervesystem, der blandt andet spiller en rolle i kroppens stressreaktion.
Det kan medføre, at både puls, blodtryk og niveauet af stresshormonet kortisol stiger.
Især personer, der allerede har hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk eller hjerterytmeforstyrrelser, kan være særligt følsomme over for søvnforstyrrelser.
Det er dog væsentligt at understrege, at den absolutte risiko for den enkelte generelt er lav.
Sådan passer du bedre på din søvn
Ifølge den registrerede diætist Ilana Schachter kan længere perioder med søvnmangel også have betydning for kroppens stofskifte og regulering af appetitten.
Dårlig søvn kan blandt andet øge trangen til energirige fødevarer og gøre det sværere at holde appetitten under kontrol.
Eksperterne anbefaler derfor, at voksne som udgangspunkt sover mellem syv og ni timer hver nat.
Derudover kan regelmæssige sengetider, dagslys om morgenen og fysisk aktivitet være med til at støtte kroppens naturlige døgnrytme.
Selvom skiftet til vintertid giver mulighed for en ekstra times søvn, handler det altså ikke udelukkende om, hvor mange timer man sover.
Det afgørende er også, at kroppen har en stabil og god søvnrytme året rundt.
