Forside Generelle nyheder Nets udsender vigtig advarsel: “Kontakt din bank”

Nets udsender vigtig advarsel: “Kontakt din bank”

telefon, mobil
Shutterstock

Det gælder om at passe på.

Det kan være fristende at reagere hurtigt, hvis der pludselig lander en mail i indbakken med besked om, at man har penge til gode.

Men netop den slags beskeder skal man være særligt opmærksom på.

Nets har nemlig udsendt en advarsel via Mit digitale selvforsvar om en ny svindelmail, hvor kriminelle forsøger at få adgang til danskernes personlige oplysninger.

“En ny svindelmail påstår, at Nets har penge klar til dig. For at modtage beløbet bliver du bedt om at bekræfte dine oplysninger via et link,” skriver Nets.

Her er faresignalerne

Selvom mailen umiddelbart kan se troværdig ud, er der flere tegn, som kan afsløre, at der er tale om svindel.

Mailen er falsk. Vær blandt andet opmærksom på, at:

  • afsendernavnet kan være Nets A/S, mens mailadressen ikke tilhører Nets
  • mailen kan være sendt til skjulte eller ukendte modtagere
  • teksten lover penge tilbage uden at forklare, hvilken betaling det drejer sig om
  • du bliver bedt om at afgive oplysninger via et link

Svindlerne forsøger altså at udnytte modtagernes forventning om at få penge tilbage til at lokke dem til at klikke på et link.

Derfor er det vigtigt ikke at lade sig narre af, at Nets’ navn fremgår af mailen.

Kommer med klar opfordring

I advarslen understreges det, at man aldrig bør udlevere følsomme oplysninger gennem links i mistænkelige mails.

“Klik ikke på linket, og del aldrig kort-, konto- eller MitID-oplysninger. Slet mailen, og kontakt din bank via kendte kontaktoplysninger, hvis du er i tvivl.”

Så hvis du modtager en mail, der tilsyneladende kommer fra Nets og lover dig penge tilbage, er der god grund til at være på vagt.

Det sikreste er at slette den falske mail og undlade at følge linket, uanset hvor fristende løftet om penge måtte være.

Ads by MGDK