Eksperter peger på en tommelfingerregel, som kan ændre dit syn på pension.
Drømmen om at kunne lægge vækkeuret og arbejdslivet bag sig, længe inden folkepensionsalderen, lever hos mange.
For de fleste kan det dog virke som et mål, der kræver en enorm formue eller en gevinst i lotto. Virkeligheden er dog mere nuanceret.
Flere eksperter fremhæver nemlig, at økonomisk frihed ikke nødvendigvis kræver, at man bliver mangemillionær.
Det handler i langt højere grad om sammenhængen mellem dine udgifter, dine investeringer og den tid, du lader pengene vokse.
En simpel tommelfingerregel bliver derfor ofte fremhævet som en nem måde at beregne, hvor stor en formue der skal til, før arbejdet bliver et tilvalg frem for en nødvendighed.
Den simple 25-foldsregel
Reglen tager udgangspunkt i den velkendte 4-procentsregel, der stammer fra den amerikanske Trinity-undersøgelse og senere beregninger foretaget af finansrådgiver William Bengen.
Princippet går ud på, at du årligt kan hæve omkring fire procent af din investerede formue, samtidig med at pengene har mulighed for at række i mange årtier.
Den formue, du har brug for, beregnes derfor ved at gange dine årlige udgifter med 25.
Bruger du eksempelvis 300.000 kroner om året, viser tommelfingerreglen, at du skal have en formue på omkring 7,5 millioner kroner.
Har du årlige udgifter på 400.000 kroner, vil det nødvendige beløb være cirka 10 millioner kroner, mens et årligt forbrug på 500.000 kroner svarer til omkring 12,5 millioner kroner.
Reglen er dog udelukkende en rettesnor og ikke nogen garanti. Fremtidige afkast kan nemlig udvikle sig anderledes, end de historiske data viser.
Det skriver Poznatsvet.
Små beløb kan blive til store formuer
Ifølge investeringsrådgivere er der mange, som undervurderer effekten af at investere regelmæssigt.
Selv små månedlige beløb kan i løbet af 30 til 40 år vokse betydeligt takket være renters rente.
Hvis man investerer 1.000 kroner om måneden, kan opsparingen med tiden vokse til en betydelig formue.
Investerer man i stedet 5.000 eller 10.000 kroner om måneden, bliver mulighederne naturligvis endnu større.
Tid er derfor blandt de vigtigste faktorer for dem, der drømmer om økonomisk frihed.
Din pension kan ændre beregningen
Hvor stor en formue du har brug for, afhænger samtidig af langt mere end blot dine udgifter.
Hvis du forventer at få folkepension, arbejdsmarkedspension eller andre faste indtægter, kan det beløb, du selv skal have investeret, være væsentligt mindre.
Det er netop derfor, eksperter understreger, at økonomisk frihed ikke nødvendigvis handler om at stoppe med at arbejde som 45- eller 50-årig.
For mange drejer det sig i stedet om muligheden for at gå ned i arbejdstid, skifte karriere eller få friheden til selv at vælge at arbejde frem for at være nødt til det.
Den vigtigste beslutning handler derfor ofte ikke om, hvor mange millioner du skal spare op, men om hvornår du begynder at lægge penge til side og investere regelmæssigt.