Forside Generelle nyheder Efter markante prisstigninger: Nu tager REMA 1000 stor beslutning

Efter markante prisstigninger: Nu tager REMA 1000 stor beslutning

REMA 1000 Tjørring
Google Street View

REMA 1000 har truffet en stor beslutning.

For mange danskere er REMA 1000 et fast stop i hverdagen, når køleskabet skal fyldes op, eller de daglige indkøb skal klares.

Men inden varerne lander på hylderne i butikkerne, har de ofte været gennem en længere transport, hvor lastbiler har en afgørende betydning.

Netop den del af forretningen er blevet dyrere.

De markante prisstigninger på diesel kan nemlig mærkes hos dagligvarekæden, som nu sætter yderligere skub i en omfattende omlægning af sin transport.

REMA 1000 er i gang med at erstatte de traditionelle diesellastbiler med elektriske alternativer, og målet er tydeligt.

I 2030 skal kædens lastbilflåde udelukkende bestå af elektriske køretøjer.

En fjerdedel kører allerede på el

Omlægningen er allerede godt i gang.

Ifølge REMA 1000s kommunikationschef, Jonas Schrøder, når virksomheden i september op på 50 elektriske lastbiler. Det svarer til cirka en fjerdedel af kædens samlede lastbilflåde.

De højere dieselpriser er samtidig med til at tydeliggøre den økonomiske betydning af omlægningen.

“Det er noget, der kan mærkes. Blandt andet derfor er vi også i gang med et kæmpe skifte fra at køre diesel til at køre rent el,” siger Jonas Schrøder til B.T.

REMA 1000 vil ikke oplyse præcist, hvor meget de stigende dieselpriser samlet set koster virksomheden.

Til gengæld fortæller kommunikationschefen, at de elektriske lastbiler allerede medfører en mærkbar besparelse.

Ifølge ham sparer virksomheden langt over en halv million kroner hver måned med den nuværende flåde af el-lastbiler.

Også konkurrenterne mærker prisstigningerne

REMA 1000 er langt fra den eneste virksomhed i dagligvarebranchen, der mærker konsekvenserne af de højere brændstofpriser.

Hos Coop, som blandt andet står bag SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen og 365discount, er transporten af varer også blevet dyrere.

Coops pressechef, Jacob Lassen, fortæller til B.T., at koncernen løbende arbejder på at holde transporten så effektiv som muligt.

Han understreger samtidig, at højere dieselpriser naturligt fører til større omkostninger.

For REMA 1000 bliver løsningen derfor i stigende grad at tage afsked med diesel. Hvis planen holder, skal den sidste dieseldrevne lastbil være udfaset senest i 2030.

Ads by MGDK