En af de mest sejlivede tommelfingerregler siger, at ét hundeår svarer til syv menneskeår.
Mennesker har i lang tid forsøgt at omsætte hundens alder til vores egen tidsregning.
En af de mest udbredte tommelfingerregler lyder, at ét hundeår svarer til syv menneskeår.
Beregningen er enkel, men virkeligheden er betydeligt mere kompleks. Et DNA-studie viser nemlig, at hunde ikke bliver ældre i et ensartet tempo gennem hele livet.
Forskere fra University of California San Diego analyserede 104 labrador retrievere fra fire uger gamle til 16 år og sammenholdt resultaterne med data fra 320 mennesker i alderen et til 103 år.
Undersøgelsen viste, at hunde ældes meget hurtigt tidligt i livet, hvorefter udviklingen gradvist går langsommere.
Det skriver Centrum.
DNA viser hundens biologiske alder
Forskerne undersøgte det, der kaldes DNA-methylering. Det er kemiske ændringer, som sker i DNA’et gennem livet og blandt andet er forbundet med alder.
Den genetiske kode i sig selv ændres ikke, men mønstrene omkring den gør.
Ved at sammenligne disse mønstre hos hunde og mennesker kunne forskerne identificere ligheder mellem forskellige stadier i livet.
Unge hunde viste størst lighed med unge mennesker, mens ældre hunde lignede ældre mennesker. Forskellen er dog, at overgangen mellem livsfaser sker langt hurtigere hos hunde.
Ud fra resultaterne udviklede forskerne en matematisk model.
Den viser blandt andet, at en etårig hund biologisk kan sammenlignes med et menneske på omkring 31 år, mens en toårig hund svarer til cirka 42 år.
En fireårig hund svarer til omkring 53 menneskeår, og en 12-årig labrador svarer nogenlunde til et menneske på 70 år.
Tallene skal dog ikke tages helt bogstaveligt. En etårig hund er naturligvis ikke det samme som et 31-årigt menneske. Sammenligningen handler om bestemte biologiske ændringer og ikke eksempelvis om adfærd eller mental udvikling.
Én beregning gælder ikke for alle hunde
Studiet viser samtidig en vigtig begrænsning. Forskerne undersøgte labradorer, og resultaterne kan derfor ikke automatisk gælde for alle hunderacer.
Der findes store forskelle mellem hunde, når det kommer til størrelse, udvikling og forventet levetid.
Små racer lever typisk længere end meget store racer, og derfor kan deres biologiske aldring også foregå på forskellige måder.
Den gamle syvårsregel er derfor for enkel. Hunde ældes ikke bare syv gange hurtigere end mennesker.
De første livsfaser gennemgår de især i et meget højere tempo, hvorefter aldringen udvikler sig langsommere. Hundens alder beskrives derfor bedre som en kurve end som et simpelt regnestykke.