Forside Udland Forældre sagsøger McDonald’s efter at deres barn fik andengradsforbrændinger fra...

Forældre sagsøger McDonald’s efter at deres barn fik andengradsforbrændinger fra en chicken nugget

Forældre sagsøger McDonald’s efter at deres barn fik andengradsforbrændinger fra en chicken nugget
Foto: Shutterstock

Philana Holmes og Humberto Caraballo Estevaz fra Florida, USA, vil sagsøge McDonald’s for $15.000 som erstatning for deres barns skader.

Lige nu læser andre

En chicken nugget skulle have givet den 4-årige andengradsforbrændinger på sit ben. Ulykken skete i 2019, og barnet bærer ifølge forældrene stadig et ar fra den ‘farlige’ chicken nugget.

Det er det amerikanske magasin ‘Insider’, der skriver, at forældrene i deres sagsanlæg hævder, at fastfood-kæden handlede “uagtsomt” og deres ansatte var “dårligt uddannede”.

Familien stoppede ved en McDonald’s Drive-Thru i 2019. Ifølge et retsdokument, skete skaden efter at deres datter havde fået Chicken McNuggets i sit Happy Meal.

Moren beskrev, hvordan hun gav sin datter maden og derefter fortsatte med at køre. Så hørte hun sin datter “skrige højt”.

Læs også

I løbet af måltidet i bilen havde den 4-årige tabt en nugget, som derefter befandt sig mellem bæltet og hendes lår i to minutter.

Holmes’ advokater hævdede i retten, at fastfood-maden var unødvendigt varmt. Ifølge advokaten var den ca. 93 grader varm: “De Chicken McNuggets i dette Happy Meal var unødvendigt farligt varme,” udtalte advokaten.

Forbrændingen efterlod “deformiteter og ar”, står der også i søgsmålet.

McDonald’s reagerede roligt, og udsendte en erklæring, hvor de sagde:

“Dette er blevet grundigt undersøgt. For at opretholde en høj standard for fødevaresikkerhed og -kvalitet skal vi overholde strenge retningslinjer og procedurer for hvert produkt, vi tilbereder og serverer. Disse retningslinjer og procedurer blev fulgt i dette tilfælde, og vi er derfor respektfuldt uenige i påstandene fra klageren.”

McDonald’s har været involveret i flere retssager gennem årene, hvor de har skullet betale flere penge til sagsøgere, der mener at have forbrændt sig på deres produkter.

Læs også

Ads by MGDK