Sebastian Juul
Forskere har sat dato på menneskets undergang.
Menneskehedens fremtid har i årtier været genstand for både videnskabelige teorier og mørke forudsigelser.
Nogle forskere mener, at afslutningen kan komme inden for få årtier, mens andre vurderer, at livet på Jorden kan fortsætte i millioner af år endnu.
Mellem disse yderpunkter findes en teori, som med matematiske beregninger forsøger at fastlægge et tidspunkt for, hvornår mennesket når sin afslutning.
Det skriver Unilad
Teorien stammer fra astrofysikeren Brandon Carter, som i 1983 fremlagde det såkaldte dommedagsargument. Udgangspunktet var et forsøg på at beregne, hvor mange mennesker der nogensinde har levet.
Carter vurderede tallet til 117 milliarder og koblede derefter beregningen sammen med det kopernikanske princip, som bygger på idéen om, at ingen har en særlig privilegeret placering i historien.
Her er året for menneskets udryddelse
Ved hjælp af sandsynlighedsregning argumenterede han for, at mennesker i dag sandsynligvis befinder sig et sted omkring midten af den samlede række af mennesker, der nogensinde vil blive født.
Hvis antallet af fødsler fortsætter i et tempo, der svarer til de seneste årtier, peger beregningerne på, at der i alt vil blive født omkring 2,34 billioner mennesker.
Beregningen tager udgangspunkt i, at der gennem de seneste 40 år er blevet født cirka 130 millioner børn om året.
Med denne udvikling vil menneskeheden først nå det samlede antal fødsler omkring år 19.100, hvilket er her mennesket ifølge teorien skal være bekymret for jordens undergang.
Fortalere for teorien fremhæver, at beregningen har en sandsynlighed på 95 procent.
Samtidig møder konklusionen stor skepsis blandt andre forskere, som peger på, at modellen udelukkende bygger på matematiske antagelser og ikke på konkrete hændelser eller udviklinger i verden.
Diskussionen bliver yderligere kompliceret af globale udfordringer som klimaforandringer og risikoen for atomkrig.
Sådanne faktorer indgår ikke i beregningen, men kan få afgørende betydning for menneskehedens fremtid. Derfor står teorien stadig som et omdiskuteret bud på, hvor langt der kan være til den dag, hvor menneskets historie slutter.
