Én enkelt superfood kan være med til at sænke din risiko for demens, men du skal gøre det til en fast del af din kost.
At følge en enkel vane kan mindske risikoen for at udvikle en alvorlig sygdom, som hvert år rammer tusindvis af danskere.
Gastroenterologen Dr. Saurabh Sethi mener, at den salte snack, han spiser hver dag til frokost, videnskabeligt set kan være med til at sænke risikoen for demens.
Lægen, som er uddannet fra All India Institute of Medical Sciences (AIIMS) og har en kandidatgrad i folkesundhed fra University of Texas School of Public Health, har desuden modtaget træning fra de anerkendte universiteter Harvard og Stanford.
“Forskning viser, at hvis du spiser 30 gram usaltede nødder hver dag, kan du reducere din risiko for demens med 17 procent sammenlignet med dem, der ikke spiser nødder dagligt,” siger han ifølge The Mirror i en video på Instagram.
“Nødder er rige på næringsstoffer og indeholder mange bioaktive forbindelser – herunder antioxidanter, umættede fedtsyrer og fibre – som gavner både hjernen og fordøjelsen.”
Ifølge lægen svarer 30 gram til “en håndfuld nødder om dagen”. Ved at variere mellem forskellige nødder kan man få mere variation i kosten, og færdigblandede poser kan findes i de fleste danske supermarkeder.
En pose med 200 gram nødder svarer til omkring seks portioner, hvis man følger anbefalingen på 30 gram dagligt. Hvis man ikke kan lide visse nødder, understreger Dr. Sethi, at det stadig har sundhedsmæssige fordele at spise én enkelt type.
Han fremhævede også, at en lille håndfuld nødder typisk indeholder omkring 200 kalorier, hvilket gør dem til en nærende snack – også for dem, der ønsker at holde øje med kalorieindtaget.
Men fordelene opnås kun, hvis man samtidig lever en sund og balanceret livsstil. Nødder alene giver ikke en mærkbar effekt, medmindre de indgår i en generelt næringsrig kost.
Dr. Sethi fortalte, at han selv når sit daglige mål ved at spise “en håndfuld blandede nødder til frokost hver dag”.