Sebastian Juul
Ny undersøgelse tegner et dystert billede af fattigdom i Danmark.
Når maven rumler, er det for de fleste danskere ikke noget problem at åbne køleskabet og få stillet sulten. Men sådan er det ikke for alle.
Omkring 160.000 danskere springer dagligt et hovedmåltid over, fordi de ikke har råd. Og cirka 280.000 danskere undlader mindst én gang om ugen at spise, selvom de er sultne, fordi de ikke har økonomisk mulighed for det.
Det viser Kirkens Korshærs årlige fattigdomsundersøgelse, udført af Epinion blandt 2.004 repræsentativt udvalgte danskere, ifølge en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser også, at omkring 160.000 mennesker dagligt bekymrer sig om ikke at have råd til at blive boende i deres hjem, og at cirka 220.000 i høj grad oplever, at deres økonomi hindrer dem i at dække basale behov.
Fire procent af forældrene svarer, at deres børn mindst ugentligt bekymrer sig om familiens økonomi. Det svarer til omkring 50.000 børn.
Samtidig må omkring 75.000 børn hver uge undvære fritidsaktiviteter eller sociale arrangementer, fordi de ikke har råd.
Huslejestøtte og fattigdomslov
Resultaterne stemmer overens med Kirkens Korshærs erfaringer fra det sociale arbejde, fortæller chef Jeanette Bauer:
“Undersøgelsen bekræfter desværre det, vi ser i vores sociale arbejde over hele landet: alt for mange børn og voksne har ikke råd til helt basale ting som mad, varme og et socialt liv. Det ødelægger liv og er fuldkommen uacceptabelt. Alle mennesker har ret til en værdig tilværelse uden store afsavn.”
Jeanette Bauer opfordrer partierne, der forhandler om en ny regering, til handling.
Helst bør alle sikres et levegrundlag svarende til et minimumsbudget, men selv mindre tiltag kan gøre en forskel:
“Som minimum bør en kommende regering give kommunerne mulighed for at yde huslejetilskud til familier, hvor økonomien ikke hænger sammen. Derudover bør der indføres en fattigdomslov, som forpligter Folketinget til at sætte sig sammen og blive enige om, hvordan man vil bekæmpe fattigdom. En ny regering kan vælge mellem at sikre de fattigste et værdigt levegrundlag eller fortsat acceptere, at mange lider store afsavn.”
