Store bededag var populær blandt danskerne: Nu er der nyt om den sløjfede helligdag

Mange husker stadig debatten, protesterne og de mange stærke holdninger.

Men noget har forandret sig.

Det, der engang fik tusindvis på gaden, fylder ikke længere på samme måde.

Opbakningen til at få store bededag tilbage som fridag er faldet markant. Hvor der tidligere var et klart flertal for at genindføre fridagen, er billedet nu langt mere delt. Det fortæller DR.

Fra massivt ja til tvivl

En måling fra 2024 viste, at hele 71 procent ønskede fridagen tilbage. I dag er tallet faldet til 48 procent. Samtidig siger 36 procent nej, mens en gruppe stadig er i tvivl.

Det er en tydelig ændring på relativt kort tid og peger på, at sagen ikke længere har samme styrke blandt vælgerne.

Afskaffelsen har haft en konkret betydning for lønsedlen. Fastansatte har fået en mindre lønstigning som kompensation for at arbejde en ekstra dag.

Selv når spørgsmålet kobles direkte til økonomi, ændrer billedet sig kun begrænset. En næsten lige stor del af danskerne ønsker stadig fridagen tilbage, også selv hvis det betyder lavere løn.

Politisk modstand består

På Christiansborg er spørgsmålet stadig aktuelt, men presset virker aftaget. Flere partier har tidligere krævet fridagen genindført, og der er i princippet et flertal for det.

Alligevel er det ikke noget, der fylder tungt i de igangværende forhandlinger om en ny regering.

Meldingen fra Lars Løkke Rasmussen efterlader ikke meget tvivl om, hvor han står.

“Selvfølgelig vil jeg ikke have store bededag tilbage. Så havde vi jo ikke afskaffet den.”