Sebastian Juul
Personer med rødt hår har haft en helt særlig fordel.
Mennesket er stadig under udvikling, selvom mange tidligere har ment, at evolutionen stort set stoppede, da vi begyndte at dyrke jorden for tusindvis af år siden.
Ny forskning viser, at vores gener fortsat har ændret sig og tilpasset sig omgivelserne gennem historien.
Et særligt træk har nu fanget forskernes interesse: de relativt få mennesker i verden med rødt hår.
Selvom de kun udgør en lille del af befolkningen, viser et nyt studie fra Harvard, at denne gruppe muligvis har haft en evolutionær fordel.
Ifølge mediet TieTeen bygger forskningen på en omfattende analyse af DNA fra både fortid og nutid.
En sjælden hårfarve med historisk fordel
Forskere har undersøgt genetisk materiale fra næsten 16.000 gamle skeletter samt over 6.000 nuværende personer.
Det har givet et unikt indblik i, hvordan bestemte genetiske træk har spredt sig over tid.
Resultaterne viser, at flere hundrede genetiske variationer har været fordelagtige i evolutionen.
Blandt dem findes gener, der er forbundet med rødt hår, hvilket tyder på, at denne hårfarve ikke blot er et tilfældigt særpræg, men kan være knyttet til egenskaber, der har øget chancen for overlevelse.
I dag er rødt hår sjældent og ses hos højst et par procent af verdens befolkning. I nogle vestlige områder er andelen højere, men stadig markant lavere end andre hårfarver.
Bedre til at udnytte sollys
En af de mest markante forklaringer på fordelen handler om kroppens evne til at producere D-vitamin.
Forskerne mener, at personer med rødt hår kan danne vitaminet mere effektivt, hvilket kan have været en stor fordel i nordlige egne med begrænset sollys det meste af året.
Her har en forbedret evne til at udnytte det sparsomme lys sandsynligvis øget overlevelses- og reproduktionschancen.
Studiet peger også på, at de samme genetiske variationer kan være forbundet med andre helbredsmæssige forhold, herunder en lavere risiko for visse sygdomme, mens nogle gener kan øge risikoen for eksempelvis cøliaki.
Forskerne understreger, at alle sammenhænge endnu ikke er fuldt forstået, men undersøgelsen giver et sjældent detaljeret indblik i, hvordan menneskets gener har udviklet sig gennem tusinder af år, og hvordan selv små forskelle kan have haft stor betydning.
