Nicolai Pedersen
Nye tal viser at en lang række danskere får en større købekraft.
Når priserne holder lidt igen, kan det mærkes hjemme ved køkkenbordet.
Flere danskere oplever netop nu, at der nok er en smule mere plads i hverdagsøkonomien.
Det kan være forskellen på, om der er råd til en ekstra tur i supermarkedet, en middag ude eller lidt mere til sommerferien.
Efter flere år med fokus på stigende regninger og dyrere indkøb er det en udvikling, mange vil lægge mærke til.
Samtidig er der stadig uro ude i verden, som hurtigt kan ændre billedet igen.
Ifølge Børsen viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, at lønnen i den private sektor er steget 3,8 procent det seneste år. I samme periode er priserne kun steget 0,7 procent. Det løfter købekraften med 3,1 procent.
For mange familier betyder det ganske enkelt, at der er lidt mere at gøre godt med i budgettet. Det slår igennem bredt i privatøkonomien, hvor flere nu har lettere ved at få råd til både nødvendige udgifter og fornøjelser.
Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, siger til Børsen, at udviklingen er usædvanlig stærk. Han peger på, at realløn normalt vokser med under 1,5 procent om året, så årets fremgang ligger klart over det niveau.
Gælder lige nu
En del af forklaringen findes i lavere afgifter. Elafgiften i Danmark er midlertidigt sat ned til EU’s laveste niveau, og også andre afgiftslettelser er med til at holde prisstigningerne nede.
Samtidig har danskernes opsparing sat rekord. Det giver mange en økonomisk buffer, selv om privatøkonomer også peger på, at store beløb på almindelige konti kan koste afkast, som ellers kunne være tjent.
De nye løntal er derfor et klart lyspunkt for lønmodtagerne. Efter en periode, hvor inflation har spist en stor del af lønforhøjelserne, er billedet nu vendt markant.
Krig presser
Usikkerheden er dog langt fra væk. Uroen omkring Iran og Hormuzstrædet kan få energi til at stige i pris, og det kan hurtigt smitte af på inflationen herhjemme.
Ifølge Børsen vurderer Nationalbanken nu, at inflationen i år lander på 1,8 procent. Tidligere lød forventningen på 1,1 procent. Holder våbenhvilen ikke, kan presset blive større.
Nationalbankens risikoscenarie peger ifølge avisen på, at inflationen i værste fald kan stige til 4,5 procent. Sker det, kan den fremgang, mange danskere mærker nu, blive mindre eller helt forsvinde.
