Forside Generelle nyheder Aarhusianer vinder 10 millioner i Lotto: Større end AGF vinder...

Aarhusianer vinder 10 millioner i Lotto: Større end AGF vinder Superligaen

lotto
Danske Spil

Det går virkelig godt for vinderen.

Lige nu læser andre

En mand fra Århus må i disse dage være dobbeltlykkelig: Han er nemlig både AGF-fan, og så spiller han Lotto…. Og mens De Hvi’e ligger på førstepladsen i Superligaen med kurs mod klubbens første mesterskab i små hundrede år, var manden for nyligt desuden så heldig, at han vandt den helt store gevinst i Lotto: 10.000.000 kroner.

”Det er vanvittigt,” siger den heldige mand selv.

Manden vil gerne være anonym og holde nyheden om den store gevinst for sig selv, men for dem, der kender ham, vil der være tegn, som man siger.

”Jeg har snakket med millionærrådgiveren fra Danske Spil og med banken om, hvad jeg kunne tænke mig at gøre med pengene. Og planen er, at jeg udlever min drengedrøm om en sportsvogn. Jeg har vendt det med konsulenterne og de mener, at det er en god idé at få det gjort, så jeg kan komme videre. Og jeg føler, at råderummet er til at gøre det nu,” siger manden.

Han vil ikke fortælle, hvilken sportsvogn, der er tale om, men det er IKKE en elbil, understreger han.

Læs også

”Nej! Jeg har lige prøvekørt den i fredags. Det var en fed oplevelse. Det er jo rart at høre en bil med en rigtig motor, der lyder af bil. Men den kører under 10 kilometer på literen, så på et eller andet tidspunkt er det nok ikke tilladt at køre i den mere, så det er med at skynde sig,” griner han.

Tidlig pension i kikkerten

Med 10 millioner ekstra i banken, har han dog ikke for alvor travlt. Han har stadig omkring et par årtier tilbage på arbejdsmarkedet, men han overvejer at investere en del af pengene og se, om han muligvis kunne gå på pension lidt før tid.

Det er dog ikke et spørgsmål om penge, for som han siger:

”Jeg er glad for mit arbejde, og jeg tror, at min hverdag godt kunne blive lidt kedelig, hvis jeg bare trækker stikket. Men jeg tror da, at jeg får en mere afslappet indstilling fordi jeg i princippet ikke behøver arbejde: Det er nok bare at fortsætte, og så kan jeg jo bare tage nogle fridage, hvis jeg for eksempel vil ud at rejse lidt. Jeg tænker i hvert fald, at jeg nu skal opleve lidt mere end ellers.”

Han overvejer desuden også at finde noget bedre at bo i, men han kigger kun på noget i nærheden af der, hvor han bor nu.

Læs også

”Jeg bliver her omkring vennerne og familien. Og AGF,” siger han.

Og nu vi er ved AGF. Hvad vil han egentlig helst? Vinde 10 millioner i Lotto, eller se AGF blive danske mestre?

”Der vil jeg nok sige… at vinde 10 millioner. Men det ville jo også være stort, hvis AGF blev mestre. Det er sådan lidt ved at være på tide, synes jeg. Det ville være fedt. Og det skal også fejes, hvis det sker!”

Ads by MGDK