Rasmus Frøkjær Kristensen
Det vælter ind med dårlige nyheder i Kreml.
Likvideringen af Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er langt mere end blot et nyt dramatisk afsnit i Mellemøstens blodige historie.
Det er også trist nyt for Vladimir Putin.
På lidt over et år har tre af Kremls tætteste allierede mistet magten, uden at Rusland for alvor har været i stand til at gribe ind.
Udviklingen tegner et billede af en russisk præsident, hvis internationale handlerum er blevet markant mindre.
Allierede forsvinder
I december 2024 blev Syriens præsident Bashar al-Assad tvunget fra magten. I januar blev Venezuelas præsident Nicolás Maduro fjernet ved en amerikansk militæroperation.
Nu er Irans øverste leder dræbt i et amerikansk-israelsk angreb i Teheran.
Tre centrale partnere er dermed forsvundet på kort tid.
Fælles for dem er deres tætte relation til Moskva og deres rolle i den kreds af stater, som har udfordret USA og den vestlige verdensorden.
Putins reaktion på drabet i Teheran har været afdæmpet. Han har kaldt det et brud på international lov og beskrevet Khamenei som en fremragende statsmand.
Der er dog ingen tegn på, at Rusland har haft mulighed for eller vilje til at reagere mere håndfast.
Det skriver TV2.
En svækket stormagt
Krigen i Ukraine har bundet betydelige russiske militære ressourcer og politisk kapital.
Tidligere demonstrerede Putin sin evne til at redde en presset allieret, da Rusland intervenerede i Syrien og sikrede Assads overlevelse.
Den type magtdemonstration synes i dag langt mindre realistisk.
Iran har samtidig været en vigtig brik i Ruslands strategiske positionering.
Siden 2022 har Teheran leveret Shahed-droner, som er blevet anvendt i stor stil i Ukraine.
Samarbejdet har været et konkret udtryk for den anti-vestlige akse, som Moskva har søgt at opbygge.
Hvis præstestyret svækkes eller falder, mister Rusland både en militær partner og indflydelse i Mellemøsten.
Angrebet rejser desuden spørgsmål om effektiviteten af de russiske luftforsvarssystemer, som Iran har modtaget.
Troværdigheden under pres
For en stormagt er evnen til at beskytte sine allierede afgørende. Når den evne sættes i tvivl, rammer det troværdigheden.
I Ukraine har udviklingen allerede affødt bemærkninger om, at Rusland mister indflydelse globalt, mens landet fortsat er fastlåst i en opslidende krig.
Set fra Kreml er begivenhederne i Teheran derfor mere end blot endnu en krise i Mellemøsten.
De føjer sig til en række af tilbageslag, der samlet set udgør trist nyt for Vladimir Putin.
