Rasmus Frøkjær Kristensen
“Marts er normalt koldere end første halvdel af december”
Når marts rammer kalenderen, begynder mange at spejde efter forårstegn.
Dagslyset bliver hængende lidt længere, og flere får lyst til at komme udenfor.
Vintergækkerne dukker op, og fuglene larmer mere i hækkene.
Alligevel kan kulden stadig bide i kinderne på morgenturen.
Overgangen mellem vinter og forår er sjældent helt enkel i Danmark.
Det skriver DMI.
Stadig koldt
Ifølge de officielle definitioner begynder foråret altid 1. marts.
Sådan har det været i mange år, fordi faste datoer gør det muligt at sammenligne temperaturer og vejr på tværs af årtier.
Andre forbinder foråret med jævndøgnet omkring 20. marts.
Nogle kigger på naturens tegn som udsprungne træer, mens andre bruger bestemte temperaturgrænser som pejlemærke.
Selv om kalenderen siger forår, føles marts ofte som en blanding, er den gennemsnitlige temperatur ligger på 3,3 grader i perioden fra 1991 til 2020.
Flere år har budt på regulær vinterkulde, senest i 2013 hvor måneden endte med frost i gennemsnit.
Hos DMI peger klimatolog Mikael Scharling på en detalje, som overrasker mange. Han siger:
“Faktisk er første halvdel af marts normalt koldere end første halvdel af december, hvad mange måske ikke ved. Temperaturmæssigt ligger vinterens kulde altså stadig tæt på begyndelsen af foråret.”
Det betyder, at vinterens greb ofte holder fast et godt stykke ind i marts.
Bliver varmere
Ser man på målinger helt tilbage fra 1874, er der dog sket noget. Marts er gradvist blevet mildere gennem årene.
Den nyeste klimanormal fra 1991 til 2020 ligger højere end den tidligere periode fra 1961 til 1990.
Ser man på årene efter 2020, ligger gennemsnittet for marts omkring 4,3 grader. Det er cirka en grad over den gældende normal.
Udsvingene fra år til år er stadig tydelige.
Nogle forår starter med lune dage og sol, mens andre byder på kolde perioder langt ind i april.
For danskerne betyder det, at foråret altid begynder på papiret den 1. marts. Vejret kan dog stadig overraske.
