Rasmus Frøkjær Kristensen
Fødevarechecken blev vedtaget i går, men kritikken hagler stadig ned over den.
Over to millioner danskere kan glæde sig til at modtage en skattefri fødevarecheck i løbet af maj og juni.
Men nye tal kaster nu brændstof på en politisk debat midt i valgkampen.
Opgørelser fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet viser, at omkring 245.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere modtager fødevarechecken.
Af dem er cirka 100.000 registreret som arbejdsløse.
Ordningen blev vedtaget kort før statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg til den 24. marts.
Fødevarechecken er en del af en aftale mellem SVM regeringen, SF og Enhedslisten og skal afbøde stigende priser på dagligvarer.
Tal sætter gang i kritik
Hos Danmarksdemokraterne møder tallene skarp modstand. Partiets finansordfører Dennis Flydtkjær kalder udviklingen problematisk.
“Det er urimeligt overfor den forholdsvist lavtlønnede kassemedarbejder, som måske ikke modtager checken, at han eller hun skal lange varer over disken til arbejdsløse ikkevestlige indvandrere, der køber ind for checken,” siger han ifølge B.T.
Han understreger samtidig, at arbejdsløse indvandrere bør i arbejde frem for at modtage ekstra støtte.
Ifølge ministeriernes tal modtager omkring 61.000 arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet fødevarechecken.
Regeringen forsvarer aftalen
Fra regeringens side lyder det, at målet har været at få hjælpen hurtigt ud uden unødigt bureaukrati.
Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen skriver i en kommentar:
“Det har været vigtigt for regeringen og for Venstre at få fødevarechecken ud til danskerne hurtigst muligt, ligesom vi har prioriteret, at pengene ikke skal gå op i bureaukrati. Jeg er helt enig med Dennis Flydtkjær i, at det bedste vil være, at arbejdsløse indvandrere såvel som arbejdsløse danskere kommer i arbejde hurtigst muligt.”
Fødevarechecken gives blandt andet til børnefamilier med indkomst under en fastsat grænse, til modtagere af offentlige ydelser, studerende på udeboende SU og folkepensionister.
Beløbet varierer fra 1.000 til 5.000 kroner afhængigt af målgruppe og indkomst.
Mens regeringen fremhæver hurtig hjælp til pressede familier, bruger oppositionen tallene som ammunition i en debat om incitamenter og retfærdighed.
Spørgsmålet om, hvem der skal have del i statens håndsrækning, er dermed blevet endnu et varmt tema frem mod valgdagen.
