Rasmus Frøkjær Kristensen
Ost har altid været en dansk favorit.
Mange danskere kender en ældre i familien, der kæmper med hukommelsen.
Flere lever længere, og det sætter fokus på, hvordan vi holder os friske i hovedet.
Små vaner i hverdagen bliver pludselig interessante.
Det gælder især det, vi lægger på tallerkenen.
For kan helt almindelig mad have betydning for, hvordan hjernen har det senere i livet?
Et nyt japansk studie peger på et overraskende bud.
Det skriver Science&Vie.
En markant forskel
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen forventes antallet af mennesker med demens at stige markant frem mod 2050.
Japan er et af de lande, hvor udviklingen mærkes tydeligt. Her lever 12,3 procent af borgerne over 65 år med sygdommen.
Nu viser forskning offentliggjort i tidsskriftet Nutrients i oktober 2025, at et beskedent, ugentligt indtag af ost kan hænge sammen med lavere risiko for at udvikle demens.
Bag studiet står forskere fra National Center for Geriatrics and Gerontology, Niimi University og Chiba University.
Forskerne fulgte 7.914 hjemmeboende japanere over 65 år fra 2019 til 2022 som en del af Japan Gerontological Evaluation Study.
Deltagerne blev opdelt i to grupper. Den ene spiste ost mindst én gang om ugen. Den anden spiste aldrig ost.
Over tre år udviklede 3,4 procent i ostegruppen demens. I gruppen uden ost var tallet 4,5 procent.
Det svarer til en relativ risikoreduktion på 24 procent.
Forskerne påpeger, at der ikke er tale om et bevis for årsag og virkning.
Resultatet viser en sammenhæng, som bør undersøges nærmere.
Efter justering for deltagernes øvrige kostvaner faldt risikoreduktionen til 21 procent. Effekten var stadig statistisk signifikant.
Mulige forklaringer
Ost indeholder blandt andet vitamin K2, proteiner og bioaktive stoffer, som kan have betydning for blodkar og inflammation.
Vaskulære problemer er kendt for at øge risikoen for demens.
Fermenterede oste kan også påvirke tarmfloraen, som flere studier har koblet til hjernens sundhed.
I den japanske undersøgelse spiste langt de fleste dog smelteost, mens få valgte hvidskimmeloste.
Forskerne understreger selv flere begrænsninger.
Kostvaner blev kun registreret én gang, og demensdiagnoser byggede på forsikringsdata frem for kliniske vurderinger.
Genetiske faktorer indgik heller ikke.
I Danmark er ost en fast del af mange morgen- og frokostborde, og forbruget er langt højere end i Japan.
Resultaterne kan derfor ikke direkte overføres, men de giver stof til eftertanke.
